Odenseansk-fødte Hjalmer indtog fødebyen og teltscenen på Tinderbox med en formidabel energi og præstation. Den samme energi manglede publikum dog.
I ly af Tessas bombende bas fra Blæstegnen på Tinderbox’ store scene, spillede Danmarks pop-troubadour nummer ét, Hjalmer, på den lidt mindre, men markant mere intense teltscene, der ligger et ølkast fra den store scene.
Og lad mig starte med at komme med en indrømmelse – ja ‘indrømmelse’, det lyder egentlig negativt, men det er det bestemt ikke. Hjalmer – med efternavnet Larsen – er knuselskelig og en fremragende sanger/sangskriver.
Det kommer ikke mindst til udtryk på den forholdsvist nye hitsingle ‘Kommer Tilbage’, som var Hjalmers åbningssang til koncerten på Tinderbox. Mens sangen har fået godt fat i Statsradiofoniens playlister og streamingtjenesterne, så havde live-publikummet i Odense dog ikke samme entusiasme omkring åbningsnummeret – desværre. Armene var langs hofterne – hofter, der heller ikke vrikkede alt for meget.
Nuvel, betragtet på afstand.
Det er en stor ørehænger, og Hjalmer kunne måske med god succes placere nummeret lidt længere på sætlisten til de kommende koncerter i det danske sommerland. Publikum skulle nok lige i gang.
Anmeldelsen fortsætter under billedet.
Så kom crowdet med
“Spil noget vi kender”. Jo, du har nok en ven, onkel eller anden bekendt, der har fyret den sætning af i festligt lag på et eller andet tidspunkt. Men lige denne tidlige aftentime gav den sætning nok fint mening.
Da Hjalmer spillede ud med et af sit større hits, ‘Hvis Du Går’, så kunne en godt fyldt teltscene godt være med på noderne – eller i hvert fald på sangteksterne. Der var dømt Fællessang – ikke på DR1 – men på festival i Odense, da Hjalmer med en særdeles veloplagt band sammen med teltet gjorde opmærksom på, at hvis du går – så er det godt nok også din egen skyld. Pludselig var der såmænd fest i det lille telt i Tusindårsskoven i Odense.
Festen fik sig dog en pause, da Hjalmer gik i cover-mode midtvejs. Først fik vi en tur tilbage til 80’erne og Dieters Lieders klassiker, ‘Dig og Mig’, der i Hjalmers version er i en lidt mere afslappet udgave end originalen. Siden kom også et medley af hvad Simon Kvamm og Peter Sommer tidligere har præsteret. Det var også som om, det ikke helt fangede publikum denne juni-aften – i hvert fald ikke i Hjalmers udgave.
Anmeldelsen fortsætter under billedet.
Sikke en (smuk) ballade
Midt i cover-’festen’ gjorde Hjalmer en genistreg: Han spillede det der, erklæret af spillemanden selv, er den bedste sang på hans nye album. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret.
Sangen ‘Alt Bliver Bedre’ indkapsler en periode af sangerens liv, der har været svær at komme igennem, og han sang den med en inderlighed, som kunne give selv den mest mentalt hærdede tårer i øjenkrogen. Lige der var stilhed fra publikum helt okay.
Siden kom også ørehængeren ‘Kom Sommer’ i højtaleren. Igen en forholdsvis ny sang, hvor hovedpersonen må have givet inspiration til fodboldklubben OBs fans. Til sidst blev ordene ‘Kom Sommer’ ændret til ‘Altid fra, Altid fra, Altid fra Odense’.
Et skud ud til lokalpatriotismen fra en mand, der aldrig har glemt, hvor han kommer fra. Aftenens koncert var en sejr for Hjalmer. En sejr for kærlighed til Odense. Sejren kunne dog have været større, hvis publikum også var med – i hvert fald i længere tid, end hvad de var i aften.
Godt gået, Hjalmer Larsen!
