Hele Danmarks popdronning inviterede søndag til en helt særlig aften i Københavns udsolgte Store Vega. Touren er varslet som “intim koncerter”, et koncept Medina tidligere har begået sig i, bl.a. i DR’s Koncerthus. Salen er fyldt med stole foran scenen, og der hersker en afdæmpet stemning der snarere leder tankerne hen på en aften i teateret, end en pop koncert.
Koncerten starter også anderledes end en typisk Medina koncert, med et ulmende storladent nummer jeg ikke umiddelbart genkendte, for derefter at lede over i nedtonede udgaver af Medinas største hits. Det var distanceret åbning, de første par numre var der meget fokus på det instrumentale, og vokalen var en kende utydelig. Akkompagneringen udelukkende af en guitarist og en keyboardspiller (med enkelte tilfælde af sample trommer) fungerede dog rigtig godt, omend lydniveauet tog et par numre før det kom helt på plads, men den forlængede åbning fungerede ikke så godt.
Normalt beskæftiger vi os kun med hovednavnet her hos Poplish, men jeg vil gøre en undtagelse for opvarmeren Andreas Odbjerg. At Medinas vokal og lyd var lidt utydelig i de første numre, bliver gjort endnu tydeligere af hvor krystalklar Andreas’ var, og den distancerede åbning stod i skarp kontrast til den nærværende charme der dominerede hans optræden. På den korte tid Andreas Odbjerg havde på scenen formåede han at tryllebinde publikum, ikke mindst med hans charmerende lettere selvnedladende historier, men også med hans utroligt stærke vokal, som virkelig brillierede i det akustiske format.
Øl, chips og popmusik
Idéen med en akustisk intim koncert i Store Vega er en inspireret en af slagsen. De smukke lokaler lægger gode rammer om den slags aften, og det virkede til at man havde begrænset billetsalget så det matchede de reelle rammer med siddepladserne. Én tanke man kunne have ytret for Vegas ansvarlige på aftenen, var måske ikke at sælge små chips poser som snacks til et akustisk arrangement, men ellers gjorde spillestedet gode rammer.
Har man set Medina akustisk før var der ikke meget nyt efter den førnævnte åbningssektion. Resten af koncerten bestod af en sædvanlig sød og charmerende Medina, med stærk forbindelse til publikum, f.eks. som når hun stopper op i Jalousi efter linien “Hun har langt lyst hår og fregner, hendes øjne skinner smukt som diamanter”, peger på en ung pige på balkonen og siger ‘Det kunne jo være dig, iiiiih’ og det går rent ind. Det er godt at charmen er på 100%, for det var vokalen desværre ikke.
Om det er vinteren, eller det ekstra fokus på Toppen Af Poppen, vides ikke, men Medinas stemme virkede en del mere hæs end ellers, og der var da også toner i de mere poppede fraseringer der ikke gik rent ind. De fleste af sangene havde fået nye arrangementer til at passe i den akustiske stil, men heller ikke her virkede det som om det nye tilføjede noget bedre end hvordan sangene var originalt. Aftenen blev rundet af med en fortrinlig og lettere skrabet udgave af Kun For Mig, som fik hele salen på benene, og viste os den Medina vi kender og elsker.
