Kvelertak – Guitarlir i tomgang

Onsdag aften stod i rockens tegn da norske Kvelertak indtog Amager Bio. Bandet der i sin begyndelse blandede guitarrock, punk og black metal, har efterhånden sat sig fast på et mere festorienteret lydbillede, hvilket også kom til udtryk denne aften. Desværre var det en meget sikker og sober fest der mødte publikum på sådan en vinter hverdagsaften.

Bandet har til alle tider været kendt som et fantastisk liveband, og der hersker ingen tvivl om at det er en grundigt indøvet optræden. Men meget af den attitude bandet havde engang, føles nu lige så indøvet som guitarspillet. Jovist er det da sjovt, når forsanger Ivar Nikolaisen fortæller at sangen “Necrosoft” fra deres spritnye album Splid, er dedikeret til den danske dronning, men det virker ikke autentisk.

Hvad der til gengæld er autentisk er guitarspillet. Det bliver så også dyrket i høj grad, med både adskillige guitarsoloer fra de tre guitarister på scenen, såvel som generelt fokus på lige det element i sangene. Det kan dog ikke opveje en optræden der føles meget sikker, indøvet og især elementerne hvor guitar tager al fokus, føles som at det går i tomgang. 

Kveler – Nej- Tak

Selvom aftenen bød på sange fra det mest af bandets bagkatalog, så stod det klart at black metallen ligger langt bag dem den dag idag. Hvad Kvelertak er nu, er en utrolig velspillende festmaskine, men uden nerven og det farlige. Selv scenen var blevet skrubbet, så der ingen forstærkere eller andet udstyr var at finde udover trommesættet og de seks norske herrer. Jeg forstår at det ikke er alt afgørende hvorfra et bands lyd kommer, men hos et band der dyrker guitarrocken så seriøst som Kvelertak gør, føles det underligt mangelfuldt, at kigge på en scene uden forstærkere og kabinetter. 

Med en starttid kl 22:15 og en 16 sange lang sætliste, var den største ærgrelse mest af alt tiden. Trods en dedikeret kerne af fans foran scenen, var det også at se rundt om i salen, at flere havde morgendagens arbejde i baghovedet, og havde denne koncert været booket en fredag eller en lørdag, så er jeg sikker på aftenen havde set anderledes ud.  

Foto: Rod Clemen

Se alle Rods fede billeder HER.

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
André Sønderbæk
André Sønderbæk
Betaget af alt fra kaos til kosmos, fra mathcore til intimkoncerter med popdivaer og alt derimellem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her