Kære Martin Jensen, we need to talk

For os, der troede, at Britney Spears ville blive årets skuffelse på Smukfest, formåede Martin Jensen at stjæle kronen og løbe med titlen, da han spillede natten til fredag på Bøgescenerne ved årets Smukfest.

Silkeborgenseren Martin Jensen vendte tilbage til Bøgescenerne efter sin fadæse søndag sidste år, denne gang som lukker. Om festivalen havde pengemangel efter bookingen af Britney og derved ikke havde råd til en ægte DJ står hen i det uvisse, men at stikke publikummerne dén oplevelse ovenpå Nephew var et større tyveri end Mrs. Spears’ performance onsdag.

Som en, undskyld mig, relativt habil EDM-kender og -elsker er jeg simpelthen nødt til at spørge: Hvad fuck? På den halvanden time, Jensen spillede, var der et fåtal af numrene, der var genkendelige. Derudover var mikset så latterligt rædderligt, at man kun kunne grine af det. Ikke på ét tidspunkt var musikken værd at danse til, og det er altså et ret dårligt udgangspunkt, når man lever af at få folk til at danse. At han er stor i Asien og på DJ Mags top 100 går ud over min forstand. Men der findes jo også stadig mennesker, der hører BasedBoys.

Om Nephew havde trukket alt energien ud af publikum står hen i det uvisse, men den tomme plads foran scenerne talte for sig selv. Der var ikke et øje. Og dem, der var, var ret ligeglade med, hvad der spillede. Deres engagement kom af promillen, ikke af musikken.

Samtidig havde Jensen en mærkelig brug af sine midler. Konfettien blev misbrugt som en kvinde i en gangbang-pornofilm. Pyroen var ligegyldig. Og selv, når der var dubstep på programmet, var det efter en forfærdelig omgang følelsespornoopbygningspopmusik, der gjorde, at kontrasten blev for stor. Det hele føltes unaturligt, og der var ingen føling med publikum og stemningen.

Martin Jensen er alt det, som de store DJs, der har spillet på Smukfest, ikke vil være. For de mennesker, festivalen normaltvis ellers booker, har talent og forståelse for, hvad de laver. Silkeborgenseren kunne lige så godt ikke være dukket op, og festen havde stadig været større. Gå hjem Martin. Og bliv dér.

Martin Jensen, Smukfest, Smuk18, Bøgescenen
Foto: Steffen Jørgensen

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her