Det var ikke den største koncert i Roskilde Festivals historie, men den koloenorme menneskemængde gik tilfredse fra den længe ventede koncert med Eminem onsdag aften.
Allerede halvanden time før koncertstart var der mange mennesker foran den ikoniske Orange Scene på Dyrskuepladsen i Roskilde. Selv Roskilde Festival selv havde bedt publikum komme i god tid. Da klokken slog 22, gik folk på tværs henover siddende menneskemængder for at komme tættere på. Det var simpelthen umuligt at gå udenom mere.
Klokken 22:30 sharp gik Marshall Bruce Mathers III aka. Slim Shady aka. Eminem på scenen. Med præcis samme sætliste, som han har kørt i en måned, stillede han sig op med en tilbagelænet attitude og åbnede ballet med “Medicine Man” efterfulgt af “Won’t Back Down”.
For én, der ikke er decideret fan af Eminem, var det en tung opstart. Syvende nummer var nyklassikkeren og viralhittet “Rap God”, hvor rapperens skarpe tunge og hurtige rim fik pladsen til at juble af ren imponade. Han når stadig ikke Ludacris til knæene, men linjerne sad lige i øjet.
Med korte versioner af “Sing For The Moment” og “Like Toy Soldiers” kom der en stille session, før Mathers og hypeman Mr. Porter tog publikum en tur ned ad Memory Lane med numre fra de første plader fra “Just Don’t Give a Fuck” over i “Criminal” og sluttede med “Walk On Water” fra seneste album Revival.
Undervejs var verdensstjernen energisk, sjov og karismatisk. Hans energi var i top, og det klædte showet godt, at han ikke bare prøvede at stå i baggrunden, levere sine ting og gå med sin hyre. Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg havde den frygt. Men jeg frygtede også en aflysning, selv da han var gået på scenen.
Den talentfulde Skylar Grey gav den som Dido og Rihanna denne aften og sang de kvindelige vokaler på hitsene “Stan” og “Love The Way You Lie”. Publikum gik amok i fællessang, men der var ikke meget plads til at vugge med til musikken i midten af menneskemængden. Det tog toppen af en ellers fin koncert.
Efter at have spillet “River”, der er lavet i samarbejde med Ed Sheeran, går Eminem og Mr. Porter hit-amok på publikum. “The Monster” kommer før “My Name Is”, “The Real Slim Shady”, “Without Me” og til sidst “Not Afraid”, inden “Lose Yourself” selvfølgelig blev spillet som ekstranummer.
Det kan være rigtig svært at være til så stor en koncert og stadig føle, den er nærværende. Det var Eminems show onsdag aften på Orange. Men intimiteten og tætheden rapper og publikum imellem manglede. Jeg kunne undgå at stå og tænke, at jeg gerne ville have set ham optræde i f.eks. Den Grå Hal. Det havde klart gjort noget for stemningen. Også, at man ikke stod så tæt, men det er vilkårene, når alle på pladsen er kommet for at se giraffen.
Sætlisten var for mit vedkommende lidt for anonym i perioder, og jeg savnede klart noget gammelt, rowdy, dumt Eminem på den sætliste. Men performance var der intet at sætte på. Overhovedet.
