Mads Langer inviterede til årets bedste havefest

Med en forførende vokal og jysk charme når det er bedst, åbnede Mads Langer den sidste dag på Tinderbox.

Mads Langer er med rette en af de største popstjerner, vi har i Danmark, og lørdag eftermiddag beviste han hvorfor. I stribede shorts, hvid T-shirt og orange solbriller kom Langer slentrende ind på scenen, mens han vinkede til publikum. Allerede fra start sad vokalen lige i skabet på åbningsnummeret ”Elephant”, som blev leveret i en ny og forfriskende version. En akustisk start var lige med gåsehudsgaranti, inden nummeret ændrede sig til uptempo med en klart dancefeeling. På et og samme nummer formåede den danske charmør altså at vise sine alsidighed, før koncerten knap nok var kommet i gang.

Odenses største havefest

Mads Langer var det perfekte valg til at åbne Tinderbox’ Rød scene på en solbeskinnet og perfekt dansk sommerdag. Hans afslappethed og coolness smittede af på både publikum og hans fantastiske besætning bag ham. Den positive vibe summede konstant i luften, og det føltes mest af alt, som vi alle var inviteret hjem i Langers have til privatkoncert.

”Unusual” og ”Flawless” blev leveret med en charme og selvsikkerhed, som kun Mads Langer kan gøre det. Tilmed endte ”Flawless” med en sød lille kærlighedserklæring til hans forlovede, da han afslutningsvis sang ”When I’m next to you I’m gonna marry you” en sød lille gimmick.

Foruden publikum, havde Mads Langer også sørget for at invitere nogle talentfulde og dygtige musikere med til den private havefest – heldigvis for os. Dynamikken, mellem den kække sanger og hans internationale crew, var ikke til at tage fejl af. Langer var ikke bange for at lade dem skinne hver for sig, og under hittet ”Heartquake” forvandlede koncerten sig til en lang jamming session, hvor musikken fik lov at tale sit tydelige sprog.

Næste stop den internationale scene

Hans nye single ”Move Mountains” har en fængende og moderne lyd og klart internationalt hitpotentiale. Når alt kommer til alt kunne den ligeså godt have været udgivet af en de helt store verdenskendte hitmagere.

Selvom Mads Langer allerede har haft succes i udlandet blandt andet med covernumret ”You’re Not Alone”. Er jeg sikker på hans rejse mod toppen af den internationale stjernehimmel først lige er begyndt. Han har stemmen, han har looket og så har han vaske ægte dansk charme, som ikke kan hverken købes for penge eller læres.

Meningsfyldt afslutning

Efter et musikalsk højdepunkt med ”No Gravity”, som fik alle blandt publikum til at klappe i takt mens bassen pumpede. Forlod Mads Langer og hans band scenen og et tændt publikum. Efter en kort stund, hvor publikum klappede og hvinede efter den talentfulde jyde, trådte han atter ind på scenen, nu omklædt.

Langer og band havde nemlig skiftet tøj af en helt særlig grund. I samarbejde med Hummel og Russian LGTB Sport Federation kæmper Mads Langer for at gøre en forskel for at nedkæmpe diskrimination. Derfor var de iklædt en sportstrøje i forskellige farver, hvorpå der på russisk stod skrevet ”Forandre verden”. Med det ene formål at kunne skabe et billede, som dannede regnbueflaget. Publikum blev i dette øjeblik foreviget med Mads Langer på et billede, som har et ekstremt vigtigt budskab – et særligt og vigtigt moment.

Inden koncerten sluttede skulle vi selvfølgelig ikke snydes for den fænomenale ”Fact-Fiction”, hvor Mads Langer endnu engang beviste hvilken kapacitet hans stemme besidder. Den helt store afslutning kom med nummeret ”3 AM”, her blev stemningen dissideret sexet. Mads Langer var på toppen, nærværende og vanvittig dygtig på Rød scene denne eftermiddag på årets Tinderbox festival.

Tak Mads – vi ses på den internationale scene inden længe.

Mads Langer, Tinderbox, TB18, Rød Scene
Foto: Lasse Lagoni

Se Lasses billeder af den jyske charmør lige HER

Se også

Sidste koncert på dansk jord var ikke Mews bedste – og hvad så?

Mew startede helt tilbage i folkeskolen fejrede lørdag aften 30 års jubilæum foran mere end 10.000 af deres nærmeste venner og fremmede. Det blev en aften med timevis af hits fra hele bagkataloget, dog ikke en uden fejltrin. Men hvor tungt vægter fejltrin, når det gælder en koncert, som er ligeså meget en hyldest af tre årtier som et af danmarks mest unikke bands, som det er en underholdende lørdag aften?

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her