Søndag aften gæstede latinopop-legenden Enrique Iglesias Royal Arena i København med et show, som var intet mindre end legendarisk.
Legendarisk dårligt.
Der var nemlig mere playback, end der var koncert. Hvis det overhovedet kan betegnes som en koncert.
Med hits som “I’m A Freak”, “I Like How It Feels” og “Heartbeat” startede den første koncert på dansk jord med den hoftesvingende sanger siden 2009. En koncert, hvor publikum under de første numre udviklede sig fra at være +40 år, til små skrigende og dansende småbørn – og man forstår godt hvorfor.
Enrique Iglesias er 43 år, søn af den ligeså kendte sanger Julio Iglesias, og en meget succesfuld mand hvad angår awards. Han har nemlig modtaget over 200 priser fra forskellige awardshows igennem årene, heriblandt seks Grammys. Spørgsmålet er ikke, hvordan det er muligt at modtage over 200 priser, men hvordan det er muligt at melde næsten udsolgt i Royal Arena, når store dele af koncerten var optaget på forhånd.
Det var nemlig tydeligt, at se hovedpersonen ikke selv sang under store dele af koncerten. Samtidig var lyden fra bandet heller ikke rigtig. Ved ”Duele el corazón” var det især tydeligt, da korsangerinden og en person fra bandet skulle tromme til salsa. Problemet var bare, at lyden kom tre sekunder efter slagene på trommen kunne ses.
Pinligt.
En trussetyv
Siden hans debut i 1995 er det blevet til ti studiealbums, 13 verdensturneer og flere topplaceringer på hitlisterne rundt i verden. Så noget med stemmen må han altså kunne, og i 1998 begyndte succesen for alvor at spire for Enrique Iglesias. Med ”Bailamos” kom det internationale gennembrud, og populariteten i USA steg så kraftigt, at flere pladeselskaber ville have fat i den spanske charmetrold.
Under ”Ring My Bells”, “El Bano” og Bob Dylan-coveret ”Knocking On Heaven’s Door” var det hans egen stemme og bandets egen lyd, der kom ud fra højtalerne. Bandet og Enrique Iglesias stod ude på en lille platform blandt publikum. En dejlig afveksling fra det ellers afdankede show.
Under ”Tired Of Being Sorry” blev der kastet trusser og bh’er op på scenen til sangfuglen. Han kiggede overrasket ned på trussen, som om det aldrig var sket før. Med et glimt i øjet tog han trussen i sin hule hånd, og lagde den i sin baglomme. Alt imens sangen blev ved med at spille.
Den er helt galt
En af de sange, som har opnået stor popularitet herhjemme, er ”Tonight (I’m Fuckin’ You)”. Da sangen udkom i 2010, var den nummer fire på den danske hitliste; og til aftens koncert fik den alle op ad sæderne samtidig med, at hænderne blev løftet højt over hovedet. Sangen var der sikkert flere af publikummerne, der havde set frem til, men desværre blev den kedelig fremført af den trætte hovedperson, der så ud til ikke at have lyst til at være til stede. Med en kæmpe bagskærm og alverdens lamper skulle man tro, at det var muligt at konstruere noget, der kunne få gang i ham, men desværre lykkedes det ikke.
Afslutningsvis ”spillede” han ”Bailando” og megahittet ”I Like It”, og her gik Royal Arena fuldstændig amok. Mens afslutningsfesten var i gang, blev musikvideoen til Bailando vist på bagskærmen, og hovedpersonen selv stod og lavede samlejebevægelser på scenen.
Han havde ikke lyst til at synge undervejs, og han havde bestemt ikke lyst under sidste nummer. Her smed han mikrofonen demonstrativt fra sig for at stå og klappe sig selv på brystet, mens han kiggede ud blandt publikum.
Enrique Iglesias spillede en pinlig koncert søndag aften i Royal Arena. Størstedelen af koncerten var playback, og allerede fra koncertens start var det tydeligt at se, at han ikke orkede. Det er ni år siden, han sidst gav koncert i Danmark, og lad der gerne gå ni år mere, før han overvejer at komme tilbage. Det kan være, han har lært at synge i mellemtiden.
Men mon dog.
