Som plaster på såret ved en halvuheldig fredag aften på årets Jelling gik Dizzy Mizz Lizzy på scenen og gjorde deres ting til perfektion. Desværre fik det ikke pulsen til at stige vanvittigt meget.
Det er så imponerende, så gode Dizzy Mizz Lizzy er på en scene. Og det er et held, at vi overhovedet stadig får lov til at se dem optræde. Deres comeback i dette årti har været en ting, vi har glædet os over flere gange på Poplish.
Også fredag aften ved Scenen på Jelling Musikfestival glædede vi os til at se Tim, Søren og Martin folde deres store, musikalske talenter ud. Det startede godt, da klokken slog 23.10, og bandet gik på scenen til tonerne fra “Waterline” med dertilhørøende fyrværkeri. Lige efter bogen for et ordensmenneske.
Ligesom ved deres store koncert sammen med D-A-D i Royal Arena sidste år, var scene set-uppet igen med tre aflange skærme bag bandet, der fulgte de tre musikere hver især. Et simpelt men fedt udtryk, især når billedet på skærmene “ryster” som udtryk for, at nu er der fart på numrene.
Publikum oppe forrest var glade og på, men ude i siden, hvor jeg stod, var de gamle rockdrenge trætte og virkede næsten til at snakke for at holde sig vågne til at høre “Silverflame”.
Det var også svært at få pulsen op til aftenens koncert. Det kunne være efter en lang, lang dag i den bagende sol, efter Mews og Aquas halværgerlige koncerter, eller bare fordi, Dizzy ikke kunne overraske med noget. Man ved, hvad man får, og man ved, det er i høj kvalitet.
Det eneste tidspunkt, der var overraskelsesmomenter, var, da Tim Christensen præsenterede et nummer fra den kommende plade. Et langt, tungt nummer med en lang, lang intro, som i allerhøjeste grad fangede essensen af Dizzy Mizz Lizzys lyd og dygtighed som kunstnere. Det skabte en form for ro på pladsen, da de spillede det. Folk lyttede efter. De skulle høre efter, for det her havde de ikke hørt før.
Derudover var der et enkelt øjeblik, hvor Tim havde problemer med sin guitar og måtte gå ud fra scenen for at fikse det. Det var det eneste uventede moment, hvor alt ikke var indøvet ned til mindste detalje. Og bevares, der er intet i vejen med ordentlighed. Jeg manglede bare et overraskelsesmoment, især efter at have set denne her koncert et par gange før over de seneste år.
Alt i alt lukkede Dizzy aftenen af på en god måde, og jeg glæder mig endnu mere til at se dem næste gang, for der er der forhåbentligt endnu mere nyt at få høj puls over.
