Det skulle have været så godt, da Suspekt åbnede deres efterårsturné på et udsolgt Forbrændingen torsdag aften, men desværre forlod publikum Albertslund med en halvflad fornemmelse.
Rune Rask, Andreas Bai Duelund og Emil Simonsen har opnået stort set alt, man kan som dansk kunstner. De har lukket Orange Scene, spillet på alle spillesteder og på alle diskoteker i landet, har vundet utallige priser og gået både guld og platin med flere af de seks albums, de har udgivet siden det selvbetitlede debutalbum Suspekt udkom i 1999.
Så at de tre herrer og band blev modtaget som konger, da de betrådte scenegulvet på hjemmebanen, Forbrændingen i Albertslund, torsdag aften, kommer ikke bag på nogen. Efter lyset i salen blev slukket, gik Rune Rask og band på scenen.
“Hvor mødte du første gang djævlen? Var det på Galgebakken?” spørger en mørk og dyster stemme ud af højtalerne med klar reference til beboelsesområdet nær Vridsløselille Galgebakken, hvor Suspekt-drengene er vokset op.
En sagte, nervøs børnestemme får fremstammet et “Ja”, og til lyden af jungletrommerne fra “Numero UNO” trådte Andreas Bai-D Duelund ind iført solbriller og en ubehagelig attitude, som han plejer, og rappede sit vers.
Beatet skiftede til den tunge melodi fra “Fuck Af” – også fra Prima Nocte-albummet fra 2007 – og Emil Orgi-E Simonsen kom henslængt vadende iført regnjakke og sin drengerøvsattitude, som han plejer, og rappede sit vers.
Generelt for aftenen var det som om, at alt var, som det plejer, når man går til en Suspekt-koncert, men at der manglede noget. For halvandet år så vi bandet optræde efter udgivelsen af deres album V på Forbrændingen, hvor stemningen var vældig mere intens og anarkistisk. Der var en anden form for nerve over at opleve trioen spille i den by, som har bygget dem til dem og det, de er i dag.
Albertslund og Vestegnen er så stor en del af Suspekts eksistens, hvilket de også havde tænkt med i aftenens sætliste. Sange som “Langt Væk Fra Vestegnen”, “Kriminel” og “Hvor Fuck Er Mit Jernrør” fik sin plads på listen, hvilket giver endnu bedre mening, når Orgi-E og Bai-D står og rapper ordene om Lunden lige ind i ansigtet på dem, som kan relatere til teksterne.
Alligevel virkede det som om, at publikummerne ikke var på samme side som drengene på scenen. De havde ikke den samme Vestegnsmentalitet. De var slet ikke fulde og vilde nok til at indfri de høje forventninger, der var til at skulle se Suspekt hjemme i Albertslund. Især ikke efter det vanvid, som blev leveret sidste gang.
Mange af de nye numre fra seneste album “100 % Jesus” var friske opdateringer på sætlisten, som man ellers næsten kunne gætte sig til. Derudover var meget, som det plejede, og det var nok dét, der gjorde oplevelsen halvflad. Og dét til trods for, at Orgi-E var nede hos teknikerne ved lydpulten bagerst i salen med et par bajere, og at guitaristen Jakob blev tatoveret af to mænd midt under “Bollede Hende I Går”. Det var sjovt, men det imponerede ikke.
Setuppet for denne efterårsturné er væsentligt neddroslet i forhold til de store setups, vi har set på for eksempel Tinderbox i sommer eller Forum i foråret. Ingen Boris – Orgi-Es gamle bil, der blev bygget om til en mixerpult til Rune Rask. Ingen bartender med hurtige solbriller på i hjørnet. Ingen “Lings Sang” med Simon Jul på spade. Ingen Benjamin fra Benal. Ingen Ankerstjerne. Ikke engang Jooks var med på scenen til at synge omkvædet på “Danmark”, som han ellers trofast har været de sidste par år. Det var nedtonet, men når man har været vant til at se det større, så virkede det næsten halvt.
Bland det så op med et publikum, der ikke går helt apeshit til “Kinky Fætter” og “Hun Blev Bare Så Glad” som ekstranumre, og så har du en middelmådig Suspekt-koncert. Man kan sige om anmelderen her, at “Hun Blev Bare Så Middelmådigt Fint Nok Tilfreds”.
Men som en veninde, jeg mødte efter koncerten, sagde: “En middelmådig Suspekt-koncert er stadig en Suspekt-koncert.”
