Måske kender du navnet, måske kender du blot musikken, men du kan garanteret ikke genkende Jasmine Lucilla Elizabeth Jennifer van den Bogaerde, hvis du gik forbi hende på gaden.
For hun ligner naboens datter med sine markerede kindben, store mystiske øjne og lange brune hår. Men hun er alt andet end det. Bag det fornemme – og lange – navn finder du Birdy. En superstjerne, der har adskillelige priser, udsolgte koncerter og en deltagelse på et Grammy-vindende album bag sig.
Trods den store succes har den unge sangerinde det stadig bedst ved sit klaver.
“Når det kommer til pausen mellem sangene under en koncert, bliver jeg helt nervøs,” røber den 21-årige sangerinde.
“Til gengæld kan jeg synge foran tusindvis af mennesker og være fuldstændig tryg. Det er bag klaveret, at jeg føler mig mest som mig selv og er mest bevidst om det hele,” fortsætter hun.
Birdy har spillet musik, siden hun var 8 år gammel. Som 12-årig vandt hun en national sangkonkurrence, og da hun var blot 14 år udgav hun sit debutalbum, der indeholdte en række coverversioner af hits. Blandt andet Bon Ivers megahit “Skinny Love”, som vakte opmærksomhed fra musikbranchen over hele verden.
Det er tydeligt at mærke, at den unge sangerinde er tiltrukket af mystik, dybe samtaler og emner som ensomhed, kærlighed, knuste hjerter, familien og nogle gange også om noget helt andet.
Hendes seneste album “Beautiful Lies” er inspireret af bogen “Mit liv som Geisha” af Arthur Golden. Det var lige præcis denne bog, fordi den beskriver landskaberne så smukt, forklarer Birdy, og så handler historien om en ung pige, der bliver taget væk fra sin familie for at arbejde.
På samme måde og samtidig slet ikke på samme måde flyttede den unge sangerinde til London for at bruge sin tid på musikken, men landskabet og familien trak, og nu er hun flyttet tilbage til barndomsbyen New Forest.
Det er en lille by, hvor naturen dominerer, og alt synes ret idylisk. Næsten som en tidskapsel til en verden, hvor man stadig kørte i hestevogne. Men den unge pige er godt klar over, at vi lever i 2017, hvor der ikke kun er biler, men også kameratelefoner og muligheder for at forbinde sig med hele verden med et enkelt klik.
Alligevel er det her, vi igen møder en genert sangerinde, som ikke bryder sig om at dele ud af sit privatliv på de sociale medier.
“Jeg føler mig bare ikke tryg ved at dele mig selv på internettet,” forklarer Birdy.
“Selvfølgelig er jeg på min telefon en hel del – ligesom enhver anden person på min alder. Jeg tror bare, jeg bedst kan lide at holde mig for mig selv,” siger hun med et skuldertræk.
“Jeg har bare aldrig været god til at dele ud. Jeg er en meget privat person – bare ikke i min musik. Alt kommer ud med musikken.”
Derfor ser vi hende heller ikke som endnu en “teenqueen”, selv om hun ikke har noget i mod de unge sangerinder, der vælger at bruge deres karriere på det. Faktisk var det ikke et bevidst valg, at hun blev siddende bag sit klaver, da berømmelsen strømmede ind. Det var bare sådan det blev, for det er bare sådan, Birdy er. Stille og rolig, genert, men bundærlig i sine sange.
Faktisk så ærlig, at hun flere gange har måtte censurere sine tekster, forklarer hun.
“Jeg ved aldrig helt, hvor meget jeg skal give væk, før sangene er skrevet. Jeg forsøger at lade være med at have et filter, men selvfølgelig er det svært (at vide, hvor meget man skal dele ud af, red.),” siger den unge sangerinde.
Nogle gange har hun faktisk været så ærlig i sine tekster om kærlighed, sorg og ensomhed, at hun har følt, at folk ikke tog hende seriøst på grund af hendes alder.
“Jeg tror, jeg forstår, hvorfor folk satte – og stadig sætter – spørgsmålstegn ved musikken, men jeg har altid været passioneret i det, jeg har lavet. Det er jo stadig mig. Det er stadig mine følelser,” forklarer hun med et usagt retorisk spørgsmål: For hvorfor er hendes tekster mindre værd, bare fordi hun er yngre?
Birdy er i fuld gang med at forberede og lave sit næste – og tredje – album, som hun forklarer, bliver mere “soulet”.
“Musikken ændrer sig hele tiden. Det er stadig mig og mine ballader, for det er der, jeg føler mig mest tryg, men jeg er stadig ved at lære,” lyder det fra sangfuglen.
En ting er dog sikkert: Om det er hendes coverversioner eller hendes egne sange, så er målet helt klart.
“Jeg håber, at folk føler noget, når de lytter til min musik.”
