Hvis man blander en crooner med disco pop og tilsætter sange om at være helt slukøret forelsket i nogen så får man PALA.
De relativt nyetablerede PALA som kun har en sang i det online bibliotek spillede op til dans fredag eftermiddag. Til trods for at spille på SPOT Festival på et tidspunkt hvor konkurrencen var stor var fremmødet på VoxHall ganske flot.
PALAs lyd er i høj grad en sammensmeltning af flere forskellige virkemidler som gør PALA til noget helt unikt. Bandet består af fire fyre som efter flere års hårdt arbejde vandt Fatter Eskil Prisen 2016. De har desuden en tydelig forkærlighed for melankolsk pop.
Koncerten var derfor et overflødighedshorn af sprøde toner, og en temmelig sexet vokal der fik alle til at trippe i skoene. Derfor var det måske også en smule ærgerligt at PALA havde fået en tid kl. 16:00.
Weekend Girl
PALAs eneste sang “Weekend Girl” var også klart en stemningssætter for koncerten, de spillede energisk og tight, attituden fejlede nemlig ingenting. Forsangeren fik både spillet keys og flirtet med publikum med hans dybe røst.
I høj grad spillede PALA en stærk pop koncert for et modent publikum på SPOT. Deres sange handlede i høj grad om at være fuldstændig slukøret forelsket i nogen, eller bare håbe på at få hende den smukke med hjem. Det var sange alle blev lidt glade af i hvertfald.
De beskriver selv deres lyd som værende en privatfest hvor alle kender alle og man bruger hele aftenen på at snakke. Den følelse fik de også flot skabt på VoxHall, hvor man virkelig fik en følelse af glæde.
PALA, be mine
Nummeret Baby You’re Mine føltes som den slags teenage forelskelse hvor man hele tiden har sommerfugle i maven. Det var heldigvis også den overordnede følelse jeg gik ud fra koncerten med.
Det eneste jeg kunne have klaget over var at PALA spillede kl. 16:00, det havde klædt dem særdeles meget at spille senere på aftenen hvor folk var mere klar på at danse. De kunne også sagtens have spillet på ATLAS i stedet for, og skabt en mere intim oplevelse.
Det føles ikke ubegrundet at PALA har vundet Fatter Eskil Prisen sidste år, og jeg håber der ligger et debutalbum og lurer lige om hjørnet. For det overordnede helhedsbillede af både musik og band en kende vanedannende.
Foto: Lasse Lagoni
