Jesper Mogensen har haft en rigtig lorte uge, kæresten skred, bandet gik i opløsning og så blev han fyret. I stedet for at græde, så spillede han.
Tragedien om Jesper Mogensen er dog slet ikke så slem som den lyder. Han har nemlig fået vendt det hele om og skabt Death Machine. Genren beskrives som Sci-Fi Folk, og selvom det ikke lyder så tiltalende var det en helt anden sag i Musikhusets Lille Sal.
Death Machine var kombinationen af klassiske folk instrumenter, og elektroniske virkemidler tilsat en inderlig sang og flotte tekster. Sangene handlede om at have det fuldstændig elendigt, men også være okay.
Når man blander typisk folk med elektroniske og syrede virkemidler skal man passe på; men Death Machine blev i stedet fuldstændig unik helhedsoplevelse. Når det så er sagt savnede man dog at vokalen havde været en smule mere tydelig.
Tårer og inderlighed
Ikke alene formåede Jesper Mogensen og resten af Death Machine at spille en koncert som viste end sjælden inderlighed, de formåede også at få min sidekammerat til at begynde at græde.
Musik i den kaliber er nemlig noget helt unikt, og jeg kunne godt forstå hende. Death Machine skabte netop den magiske koncertstemning som man efterhånden skal lede længe efter.
Lige nøjagtig den stemning hvor musikken er gennemarbejdet og revurderet og teksterne er dem, som går lige i hjertet. En lorte uge, som Mogensen havde haft blev til melankoli og tragedie. Den slags tragedie som rammer lige ind og får følelserne frem.
Death Machine?
Jeg har svært ved at se hvor bandet netop har valgt det navn, måske fordi de gerne vil sætte fokus på vores dødelighed, men jeg kan ikke regne det ud. Navnet synes dog på sin vis at bære sig til koncerten i Musikhusets Lille sal, hvor en eksperimenterende tilgang til sig selv kom frem.
Death Machine har ikke desto mindre udgivet et album i foråret, Cocoon. Albummets lyd, er på samme måde som Death Machines koncert på SPOT Festival også en unik oplevelse. Hvor koncerten på SPOT var særdeles frembrusende og vild, er albummet en sjælet tragedie.
Uden tvivl var det den slags koncert hvor man går ud og har det som om man lige har været på stoffer. Det er den slags koncert som gør at man får lyst til at se kunstneren igen, og igen; og derfor er det nok ikke det sidste vi hører om Jesper Mogensen og Death Machine.
