Klumme: Kultursamtalen på Roskilde kæmper en hård kamp

Kulturarrangementer såsom debatter og oplæg skal på Roskilde Festival være skarpe for ikke at blive skyllet væk i en bølge af fadøl. Det blev tydeligt, da Politiken Live nobelt forsøgte at starte en debat om kunst, mens samtalen druknede i støj fra både debattørerne og gæsterne.

Hvad er kunst, og hvad skal den?

Det ældgamle spørgsmål har været genstand for debat i generationer og atter generationer af gymnasieelever i dansktimerne, og søndag eftermiddag tog Politiken Live igen spørgsmålet til genovervejelse ved et debatarrangement på Rising Scenen på Roskilde Festival.

Og ligesom de mange gymnasieelever har måtte sande, er det ikke et spørgsmål, som er lige nemt at svare på, endsige debattere. Heller ikke selvom det bliver debatteret under den lidt mere konkrete overskrift ”kunstens rolle i samfundet”.

Kunst er i sin natur et abstrakt begreb, og det lod sig mærke denne eftermiddag, hvor debattør Emma Holten sammen med kronikredaktør på Politiken Christoffer Emil Bruun forsøgte at lokke konkrete svar ud af digter Esben Weile Kjær og multikunstner Daniel Dencik.

Det lykkedes aldrig at få et egentligt narrativ etableret, og debatseancen væltede derfor rundt i en pærevælling af kommentarspor – Trump, Brexit og hashtags – uden at det nogensinde udviklede sig til en egentlig debat.

Undtagelsen var spørgsmålet om kunststøtte, hvor de to debattører, der begge læste selvskrevne digte op som en del af seancen, blev enige om, at ja, kunsten skal støttes, og at smal kunst også har sin berettigelse.

Og det blev ved selvfølgelighederne denne dag, hvor sætningen ”Kunst skal…” blev sagt ad nauseam, indtil det blev ligegyldigt.

Den samme ligegyldighed blev afspejlet i publikum, som hurtigt tabte interesse i det, der foregik på scenen. Flere gange undervejs blev debatten også afbrudt af forbipasserende og gæster på græsset, som synes, det var sjovere at råbe og pege.

Der er en nobel bagtanke i at indbyde til kulturel og berigende samtale i midten af urinstøv, fadølshjerne og bas, som alt andet lige også er Roskilde Festival. Jeg havde glædet mig, og jeg mener også, at det har sin berettigelse midt i festivalens mangfoldighed. Men det er en hård kamp, der skal tages, hvis man for alvor vil give fordybende modspil til fadøllene og luftguitaren, der kan forstyrre det hele. Søndag var det ikke nok.

Se også

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...

D-A-D fejrede jubilæumsfest med cowboytema og crazy gæster

Hvis der findes en rockmusisk ekvivalent til landskamp på...

Kellermensch smadrede næsten Det Kgl. Teaters pæne facade

Kellermensch’ koncert på Det Kongelige Teater var en unik...
spot_img
Mads Gregersen
Mads Gregersen
Journalist og anmelder med hang til både Waka Flocka Flame og Shu-Bi-Dua.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her