Hjemløse slog politikere i den gode sags tjeneste

Der var gode takter og smil fra begge sider, da hjemløselandsholdet søndag formiddag i Street City på Roskilde Festival slog et hold politikere i strandfodbold.

– Jeg føler, jeg er på Copa Cabana. Men jeg er jo på Roskilde.

Sådan sagde en speaker søndag formiddag, da hjemløselandsholdet spillede strandfodbold mod et hold politikere.

Og med deltagernes blege hud in mente kunne det sagtens gå for at være et scenarie direkte fra den legendariske strand i Rio de Janeiro. På den sandfyldt bane blev der nemlig spillet sambabold til den store guldmedalje.Men kampen fandt sted i Game City på Roskilde Festival, som under festivalen er indrettet med baner til blandt andet beachvolley, street basket og ja, strandfodbold.

I den aktuelle kamp var det hjemløse hold, som bestod udelukkende af unge mænd, både fysisk og teknisk overlegne. Men da politikerne blandt andet med Københavns børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev i spidsen efter benhårdt arbejde scorede tre mål i træk, spidsede kampen alligevel til hen imod slutningen – i hvert fald lige ind til de hjemløse scorede til 6-4 få sekunder før sidste fløjt.

Kampen var den første af adskillige show-kampe i beachvolley, street basket og strandfodbold, der afholdes i løbet af festivalen.

Der vil også være turneringer for festivalgæster i alle ovenstående sportsgene, og for hvert point eller mål, der bliver scoret, vil Roskilde Festival donere 50 kroner til GAME i Libanon. Det er en organisation, som gennem frivilligt arbejde lærer unge i udsatte områder om street basket, gadefodbold og dans.

Selvom der er blevet skrevet mangt og meget om den politiske behandling af hjemløse, var der heller ingen tvivl blandt spillerne, der undervejs viste gode takter og klappede af hinandens mål.

I morgen mandag bliver sandkassen igen kridtet op, når Roskildes politiafdeling spiller mod mod FC Christiania.

Se kampbilleder nedenfor.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Mads Gregersen
Mads Gregersen
Journalist og anmelder med hang til både Waka Flocka Flame og Shu-Bi-Dua.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her