Clawfinger – Leopard og stram bandana

Da det svenske industrial/rap metal band Clawfinger trådte ind på scenen skete der absolut ingenting, forsangeren Zak Tell, der var iført et lettere anderledes leopard jakkesæt strammede sin bandana, som også var i leopard, og så gik det ellers for sig!

Bandet har en fed stil med metal og rap kørende, de tunge trommer understøtter vokalen og guitaren udgør kirsebærret på toppen. Zak Tell har en fantastisk og sjov personlighed, hvis ikke han er i gang med at rulle rundt eller synge på scenen, går han i stedet ned og synger iblandt publikum – og bliver det kedeligt, hopper han da bare ud og crowdsurfer og færdiggør sange, mens han ligger der. Da han crowdsurfede råbte han:” I fucking need a beer!” og i løbet af få sekunder, dukkede en hånd op med en øl, der kunne nydes på tilbagevejen med publikums hænder i ryggen.

Forsangeren var overalt på scenen, han var sågar en overgang oppe på den ene højtaler og sad og sang der, hvorefter han hoppede ned, stak sin ølmave frem og sang ordene:” I’ve got a personal trainer” – med en utrolig ironisk undertone og et dertil matchende ansigtsutryk.

Til sidst kunne deres bassist ikke holde det ud længere, så han sprang frem og ned blandt publikum – forsangeren Zak Tell var åbenbart ikke den eneste, der skulle crowdsurfe denne lørdag!

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nikolaj Steen Gangelhoff Kjeldsen
Nikolaj Steen Gangelhoff Kjeldsen
Født og opvokset i Strandhuse, Kolding. Blev tidligt et rockhoved, og er det stadig!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Fed blanding af metal og rap serveret med charme, humor og godt humør.Clawfinger – Leopard og stram bandana