Tiësto, Tivoli, Plænen, Fredagsrock
Foto: Rasmus B. S. Hansen

Tiësto – Banalitetsmarathon

To timers marathonset blev ødelagt af dårlig technologi (høhø), manglende variation og alt, alt for mange mennesker.

En af verdens største DJ’s havde for Guderne ved hvilken grund valgt at det var i Tivoli af alle steder, han skulle spille sin næste koncert på dansk grund. I stedet for at tage et sted som Forum, så valgte han det spillested i København, hvor der er allerstørst mulighed for, at folk dukker op, kun fordi der kommer og et stort navn og indgang kun koster 75 kroner. Og det var lige præcis hvad der skete fredag aften i den gamle have.

Tiësto, Tivoli, Plænen, Fredagsrock
Foto: Rasmus B. S. Hansen

Jeg så også Tiësto, da han spillede i sommer i Bøgeskoven. Der var jeg heller ikke imponeret. Og det var meget de samme temaer, der gik igen i koncerten i Tivoli. Tiësto har en indædt stil, som han ikke afviger mange centimeter fra, når han spiller. Men det burde han måske, for selvom der stod tusindevis af mennesker inde på midten af Plænen og hoppede og dansede, som var de ved at bløde sine fødder ihjel på ecstasy, så stod der godt og vel dobbelt så mange rundt om og følte den slet ikke. I min søgen på noget ordentlig lyd så jeg de første mange, mange mennesker, som bare stod og gloede, som så de et absurd teaterstykke og ikke en koncert med en af de største (og dyreste) DJ’s i verden.

Tiësto, Tivoli, Plænen, Fredagsrock
Foto: Rasmus B. S. Hansen

Tiësto er jo en levende legende. Men hans stil er simpelthen så banal. Og så længe variationen i lyden ikke rykker sig, så bliver et to timers set (!!) altså en meget lang fornøjelse. Bassen kom aldrig rigtigt ned i mellemgulvet, men sad mere omme i baghovedet på én. Det er ikke dér, du skal mærke bassen. Den skal ned og kilde alle de rigtige steder og give dig lyst til at rive din kæbe ud af begejstring. Eller i det mindste bare give dig løse dansefødder. Det havde jeg sammenlagt to gange på to timer. Men jeg var selvfølgelig heller ikke Ibiza-stiv, og det kan godt være dét, der var fejlen.

I forhold til koncerten for et par uger siden med Morten Breum på samme grund, hvor der ingen fingre var at sætte på lyden, så er jeg meget lidt imponeret over den i går aftes. Det føltes og lød fladt. Og det uanset hvor i parken, man stod. Men folket med de gode pladser elskede det, og ligesom på Smukfest tæller det jo for noget, at publikum var underholdt. Uanset hvor kedeligt og banalt, jeg så fandt det. Desuden tjente Tivoli kassen på det med de kaskader af alkohol, der blev købt, og så er alle vel glade.

Tiësto, Tivoli, Plænen, Fredagsrock
Foto: Rasmus B. S. Hansen