PowerSolo og Tue Track har stået fædre til bastarden The Unreal Zound. Der gik to år fra idéen blev undfanget, til albummet lå klar. Producer og band mødtes aldrig – før nu! Filminstruktør Palle Demant (bl.a. Born To Lose – a film about Lorenzo Woodrose) var med, da det endelig skete, og forevigede mødet i denne mini-dokumentar.
PowerSolo og Tue Track har teamet op for at skabe et unikt univers, undfanget i det store knald mellem PowerSolos rendyrkede rock’n’roll og Tue Tracks kreative beatsnilde. Uden nogen sinde at have mødt hinanden face-to-face er det lykkedes dem at skabe et toptunet og voldsomt afhængighedsskabende album: The Unreal Zound. To kunstnere, der hver for sig har en særdeles eklektisk tilgang til deres egen genre, mødes i hvad der på den ene side er det rene anarki, men også er blevet en helstøbt bastard af et album. En milepæl i mødet mellem hip-hop og rock, der trodser de gængse opfattelser af begge genrer. ”The Hippest Hop Rock Record Ever Minced” vil blæse dit sind, knalde din knold og ryste din røv!
“Det er noget af en åbenbaring for en hiphopper. Jeg kan kun håbe, der sidder en ligeså forstokket, gammel surferrocker derude og får samme oplevelse” – Gaffa
The Unreal Zound tager sit udspring i PowerSolos seneste album, The Real Sound, både med hensyn til navn og tracks, men som den ”beatdigger” Tue Track er, har han gravet endnu dybere ned i PowerSolos diskografi og fundet guldklumper frem, der er blevet smidt med ned i hans soniske smeltedigel. The Real Sound var gedigen rock’n’roll med en udtalt sans for sex, sjov og især ballade, udtænkt og -formet som en opsamlingsplade af fiktive novelty-hits og one-hit-wonder 7-tommere fra 50erne, 60erne og 70erne – (under)produceret inspireret af datidens sparsomme og ofte knasende og skurrende indspilningsteknikker. Med en plade fra nutiden, der lånte fra fortiden, var det en smal sag for PowerSolo at pege på Tue Track som manden, der med sine encyklopædiske inspirationskilder i 80erne, 90erne og 00ernes hip-hop, electro, dub, punk og no-wave ville kunne sparke kompositioner helt ud i gaddamn fremtiden!
Opgaven var også svær. PowerSolo satte Tue Track i opdrag ikke at lave en remix-plade, men at lave et helt nyt album med det kreative benspænd, at han udelukkende måtte sample PowerSolo. Analoge synths, alskens trommemaskiner, scratch og cuts (og en forbilledlig demonstration af 808-stortrommens udnyttelsesmuligheder) informeres på The Unreal Zound af PowerSolos oeuvre, uden at de oprindelige kompositioner har hæmmet kreativiteten. Tue Track har udvalgt de elementer, han har haft brug for, og som har inspireret ham, og som sagt også snuppet dele fra tidligere PowerSolo-udgivelser for at skabe sine egne numre.
Hvad lyder The Unreal Zound så som? Jamen, det lyder som den bastard, det er – som PowerSolos 7. album lagt i hænderne på Tue Track, og som et nyt album fra Tue Track, gennemsyret af PowerSolos hooks, melodier og kompositioner. Et dobbeltægget musikalsk sværd, der skærer igennem alle konventioner. Tue Track har med skiftevis hård og nænsom hånd flået det hele fra hinanden og så enten limet det sammen med sin særegne tissekunderslim, revet det ud over sin egen gryderet eller mixet en salat med elementer af begge verdner. Resultatet er så ud-af-denne-verden fantasifuldt og fantastisk, at det faktisk er Unreal.
