The Chairman – Premiere på musikvideoen til How It Feels

Den 15. april udkommer The Chairman‘s debutalbum 2064 som en post-parforholds-, pre-dommedags-manifestation klædt i inderlighedens farver. På fredag, d. 8. april, slipper The Chairman albummets soulballede, ”How It Feels”, med en dertilhørende musikvideo.

Allerede i dag kan du se musikvideoen til ”How It Feels” her:

Under alteregoet The Chairman møder vi den 23-årige Lucas Berner, som selv fortæller, at ”How it Feels” indkapsler ”et forlist kærlighedsforhold”, samt ”det at befinde sig i en kompromisløs relation med en person, der betyder alt for dig. Følelsen af at ville ofre alt for – for alt i verden – ikke at miste vedkommende”.

”How It Feels” er med andre ord en bittersød skæring fra en afgrundsrand – indspillet i industrielle omgivelser af Lucas selv, bakket op af en håndfuld bandmedlemmer med en fælles hang til trommemaskiner, atmosfærisk guitarstøj, rhodes og værtshusnætter.

Musikvideoen til ”How It Feels” er skabt i samarbejde med Maja Brøns, samt fotograf Tue Blichfeldt og de to tysk-fødte dansere Clara Müller og Deva Schubert. Klædt i blåligt mørke oplever vi Lucas Berner synge sig ind under huden på enhver med hang til spoleret skønsang. Med moderne dans på regnvåd asfalt gennemleves stadier af sublim hengivelse, afmagt, vildskab og sensualitet i en fragil kærlighedsrelation – her udlevet af to kvinder.

Lyt til ”How it Feels” på samtlige streamingtjenester d. 8. april.

Se også

Sidste koncert på dansk jord var ikke Mews bedste – og hvad så?

Mew startede helt tilbage i folkeskolen fejrede lørdag aften 30 års jubilæum foran mere end 10.000 af deres nærmeste venner og fremmede. Det blev en aften med timevis af hits fra hele bagkataloget, dog ikke en uden fejltrin. Men hvor tungt vægter fejltrin, når det gælder en koncert, som er ligeså meget en hyldest af tre årtier som et af danmarks mest unikke bands, som det er en underholdende lørdag aften?

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...
spot_img
Poplish.dk
Poplish.dk
Poplish er drevet af en stor grad af frivillighed, ligesom vi er uafhængige af kunstnere og pladeselskabers økonomiske interesser.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her