Mørtel – Et album der vil udvide din musikalske horisont

Spoiler: Dette album vil udvide din musikalske horisont!

‘Fra Nicea til Ikea’

(Dette er fra bandets pressemeddelelse. Det giver en god fortælling om, hvad vi rent musikalsk har med at gøre): ‘Fra Nicea til Ikea’ er titlen på en af de 10 sange, på Mørtels debutalbum ‘Blitz’.
Lyden på tracket er både varm og cool – en syret bro over harpe-strenge, feminine popkor, der kaster et lys ind i mørket, en øretæveindbydende kontrabas og en spraglet 70’er-guitar. En klarinet ekkoer af Disneys Junglebogen, og percussionisten bidrager med lokale frimodige spasmer og uprætentiøse bump. (Så er den sang beskrevet, nr. 8 på albummet)..

Død og kusse?

‘Mørtel’ ledes af to sanger-sangskrivere, den ene er Atomfax’ surrealsanger, Andreas Hjertholm. Han bidrager med sange bygget over spidsfindige og iørefaldende fingerspilsforløb, hvor akkorder, der normalt er fremmede for hinanden, finder sammen.
Imens synger han linjer som: “Sur og gammel har jeg været siden jeg var ung, skønt mors kusse egentlig var guds kanon”.

Den anden sangskriver, Hans Holten Hansen, bidrager med en monumental dysterhed, der i glimt “oplyses” af sarkastisk morbiditet – “Når jeg dør, er der nok 2-3 der siger, jeg godt måtte være død før”.
Tidligere er han (Hans) mest kendt som bassisten på Nørlunds første soloplader og senere på Olesen-Olesens – og længe før dét, på det engang legendariske ‘How Do I’s’ støjpop-perler.

“Straks fra de første toner i åbningsnummeret ‘Sorte Slyngel’ strømmer noget nyt én i møde. Omgivet af hyggelige instrumenter – kontrabas, klassisk guitar, klaver, harpe og percussion – anbringes man i et univers af meningsløshed, evindelige gentagelser og dødsfetishisme.”

Debuten

Jeg kendte faktisk ikke til Mørtel før for få dage siden, hvor jeg hørte ‘Sorte Slyngel’ i radioen. (P6 Beat Formiddagen).
Jeg tror endda, det muligvis var første gang, ‘Mørtel’ blev spillet i radioen, for det blev i hvert fald efterfølgende fejret med en opdatering på bandets facebookprofil.

‘Sorte Slyngel’ er åbningsnummeret på albummet, og som det er skrevet ovenfor, kunne jeg straks høre, at der var noget nyt på vej imod mig, noget nyt og spændende – sangerens stemme (Andreas Hjertholm) bringer minder frem fra andre af mine yndlings-sangere, som Nikolaj Vonsild (When Saints Go Machine), Anthony Hegarty (Hercules And Love Affair / Anthony and the Johnsons) og Arthur Russel. Denne lidt melankolske, men dog uffateligt imponerende og unikke måde at synge på, det fangede straks min opmærksomhed.

Sang nr. 2 på albummet, ‘Angsten for at Blive Til Glas’ – der har et lækkert og meget bombastisk orientalsk lydspor, samt ‘Fra Nicea til Ikea’ og førnævnte ‘Sorte Slyngel’, er efter nogle gennemlytninger, efter min mening, de bedste sange på albummet.

Psych-folk

‘Mørtel’ er genremæssigt betegnet som “Psych-folk” og det kan der godt være noget om, for mange af sangene bærer præg af melodisk og finurligt fingerspils-guitar, som man kender det fra f.eks ‘Jose Gonzales’.
Andre sange er lidt mere uptempo, a la hvad man kan huske fra f.eks ‘The Rumour Said Fire’, dog uden at der rent vokalistisk er noget tilfælles med ‘Mørtel’.
Tekstuniverset i ‘Mørtels’ sange, kræver også et par gennemlytninger, da sangenes tekster grundlæggende er meget poetiske, men samtidigt også meget dybe og humoristiske.

Albummet ‘Blitz’, er indspillet af producerguru og punkpioneren, Per Buhl Acs.
Han (Per) har i de seneste år skabt mirakler for bands som ‘Under byen’ og ‘Synd og skam’.

Om Producer-Per eller ‘Mørtel’ har begået et sandt mirakel med deres album ‘Blitz’ – det betvivler jeg, men jeg er væltet helt bagover af, at noget (for mig) så anderledes har ramt den danske musikscene og jeg er glad for, at vi på Poplish.dk har fået muligheden for at formidle og anmelde ‘Mørtels’ musik.

Er du åben for noget nyt?

‘Mørtel’ og albummet ‘Blitz’ er helt sikkert noget, jeg vil anbefale alle, at tage et enkelt lyt til, uanfægtet man måske ikke kan lide deres musik eller selve genren, men jeg syntes helt grundlæggende, at man bør være åbensindet overfor noget så nyskabende, som ‘Mørtel’ bidrager med og derved udvide sin musikalske horisont.

Jeg har i hvert fald hørt albummet mange gange, efter jeg fik mulighed for det. Jeg synes sgu det er fedt.

Tjek selv albummet HER.

Mørtel holder album releaseparty på Kayak Bar i aften, fredag d. 29/1-16. Læs mere her.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Lasse Jakobsen
Lasse Jakobsen
Partner & Medejer af Poplish.dk - Disco-Funk Connoisseur

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Mørtel - Et album der vil udvide din musikalske horisontStraks fra de første toner i åbningsnummeret, strømmer noget nyt én i møde. Jeg synes sgu det er fedt.