Med en blanding af 70’er inspireret singer/songwriter nostalgi og fremtids-elektronica, leverer albumdebuterende kunstner Gottschalk en spændende omgang alternativ pop, der både skuer fremad mod nye tider og kigger tilbage på dét, der var engang.
Efter et par ep-udgivelser under sine vinger, er sangerinden Gottschalk klar til at flyve fra reden med sit debutalbum “Common Ground”. Som titlen antyder, handler sangene om at finde fælles fodfæste, leve i nuet og finde balance.
Stemmemæssigt ligger Gottschalk sig opad en anden dansk sangerinde, nemlig Oh Land. Og lydmæssigt bevæger musikken sig også på Oh Landsk territorium – dog uden den samme legesyge musikalske tilgang, som Nanna Øland ligger for dagen.
Til gengæld får man som lytter et skud nostalgi, i form af Gottschalks kærlighed til 70’ernes autentiske singersongwriter-lyd. Og det er denne blanding af noget gammelt og noget nyt, der er Gottschalks styrke.
Kontrasterne skaber magien
Gottschalk fungerer nemlig allerbedst på de numre, hvor den varme akustiske lyd forenes med de kølige elektroniske synthesizere, som det bliver gjort på eksempelvis titelnummeret ‘Common Ground’ eller ‘A Bit Of The Moon’.
På albummets åbnings- og afslutningsnumre, får vi serveret en næsten rendyrket singer/songwriter pop, og her bliver Gottschalk lidt kedelig og ensformig.
Det er i kontrasten mellem det nye og det gamle, det varme og det kølige, at magien opstår, og Gottschalk bliver et interessant musikalsk bekendtskab. Og her spøger Oh Land igen i kulissen. For Gottschalk må gerne gå Oh Land lidt mere i bedene og lege mere med musikken, som Oh Land gør. For det er, når de elektroniske beats og skarpe synthesizere kommer ind i musikken og tilfører ektra krydderi, til den akustiske singer/songwriter-lyd, at Gottschalks musik går op i en højere enhed.
