Snoop Dogg – De mange hits redder en sjusket affære

Det er en yderst populær herre, der skal give publikum en ordentlig dosis old school gangsterrap i Tivoli fredag aften. Køerne er allerede tidligt på aftenen endeløse, og folk venter utålmodigt på at komme ind og synge med på Snoop Dogg-klassikere som That’s that shit og Drop it like it’s hot.

Et par timer senere er den gamle have således proppet til bristepunktet, da en tilbagelænet Calvin Cordozar Broadus Jr. alias Snoop Dogg efter 20 minutters forsinkelse endelig kommer slentrende ind på scenen iført Christiania-fodboldtrøje, guldkæde, store solbriller og glimmer-mikrofon. Hitparaden kan endelig gå i gang. Og de ventende fans får da også smæk for skillingen fra start af, da køteren over dem alle kvitterer med at åbne med Dr. Dre klassikeren The Next Episode. Så er vi i gang, og de forreste publikummer bouncer lystigt i takt til musikken.

Hitsene er mange denne aften i juli. Alle de store numre fra det enorme bagkatalog bliver rullet ud, og der bliver også plads til en hel del covernumre. Udover Dr. Dre åbningsnummeret The Next Episode, så bliver der også spillet sange af bl.a. Notorious B.I.G., TuPac, 50 Cent, Katy Perry og rockklassikeren I Love Rock n’ Roll af Joan Jetts. Og selvom publikum er helt med på fællessang på I Love Rock n’ Roll, så er det et noget malplaceret valg af covernummer.

Og koncerten bærer da også præg af at være en noget blandet affære. Når det fungerer, så fungerer det rigtigt godt, som på numre som Gin and Juice, Who am I? (What’s my name) og Drop it like it’s hot. Men andre steder virker Snoop ufokuseret og nærmest ugidelig. Mange af numrene får vi kun i halve versioner, og i mange tilfælde så er overgangene mellem de forskellige numre mildest talt sjuskede. Pludselig stopper musikken, og der opstår en 20 sekunders akavet pause, inden næste nummer starter, og det efterlader publikum lettere forvirret. Det er ikke godt nok, når man har over 20 år på bagen som musiker. Den skal sidde lige i skabet. Men så er det jo godt, at man lige kan hive en festklassiker op af lommen i form af House of Pains Jump Around, og så er alt tilgivet.

Koncerten forbliver dog en sjusket affære, der både pga. Snoops omtågede og ufokuserede facon, Tivolis elendige lyd, og pauserne mellem de mange korte numre gør, at koncerten aldrig hæver sig op over middelmådigheden. Snoop er simpelthen ikke tight og flydende nok. De mange hits trækker dog op i forhold til helhedsindtrykket. For så snart de mange hits kommer på, så glemmer folk, at det hele virker lidt dovnet og rutinepræget oppe på scenen. Og det er netop Snoops store force. Han har hitsene. Og netop fordi manden har så mange hits i bagagen virker det utilfredsstillende og dovent, at han slutter koncerten af under en time efter, at den gik i gang. Med alle de hits under sine vinger, er der plads til meget mere, og fansene er sultne. Men de får ikke mere for i aften, koncerten slutter af med stoner-hyldesten Young, Wild and Free, og publikum kvitterer med lysene mobiltelefoner. Fansene elsker stadig Snoop Dogg, og derfor fortjener de også en mere fokuseret og længerevarende forestilling næste gang, Hunden vender tilbage til Danmark.

Se hele Martins galleri fra koncerten HER

Snoop Dogg, Snoop Lion, Tivoli, Fredagsrock, Plænen
Foto: Martin Kleisberg

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Koncerten forbliver dog en sjusket affære, der både pga. Snoops omtågede og ufokuserede facon, Tivolis elendige lyd, og pauserne mellem de mange korte numre gør, at koncerten aldrig hæver sig op over middelmådigheden. Snoop er simpelthen ikke tight og flydende nok. De mange hits trækker dog op i forhold til helhedsindtrykket.Snoop Dogg – De mange hits redder en sjusket affære