3 singler skulle der til, før den danske R&B-trio Julias Moon tog valget om, at sende en debut EP på gaden. Den er netop landet og indeholder udover hitsene Bay, Lipstick Lies og Palace to nye af slagsen samt to af de såkaldte interludes.
Da man skal have levet under en sten det seneste år for ikke at have stiftet bekendtskab med minimum en af de tre singler, så retter vi blikket mod Fake ID Heartbreaks to nye numre.
De har henholdsvis fået titlerne Red Fur og Delirium og forsætter i det fantastiske R&B spor som har givet trioen den succes som de allerede har fået og som højst sandsynligt kulminerede i Forum lørdag aften, hvor de optrådte til Danish Music Awards 2014.
Man kan ikke tage fra Julias Moon, at Fake ID Heartbreak indeholder fem fantastiske tracks, men man kunne alligevel godt have ønsket sig mere end to nye tracks, 15 sekunders kvindegråd og en 54 sekunders interlude fra et album, som mange fans landet over har set frem til og som man havde store forventninger til.
Trackliste:
01. Delirium
02. Red Fur
03. Palace
04. Don’t Look (Interlude)
05. Bay
06. Lipstick Lies
07. Replay (Interlude)