STRØM festivals anden artist på spillestedet store Vega torsdag den 14. august var Britiske Sohn, som gik på efter, at jeg netop havde overværet en fantastisk performance af Tomas Barfod. Læs mere om Tomas Barfods koncert HER. Sohn er et af hovednavnene på dette års STRØM festival, og ca. 650 havde fundet vej til Store Vega, som virkede godt besøgt til trods for, at balkonen ikke var åben. Ærgerligt, men indrømmer dog, at det skabte en intim og god stemning i den store sal.
Lydfolkene havde gjort det usædvanlig godt til denne koncert. Sohns musik er karakteriseret ved at have masser af bas, beats og en helt sublim vokal. Lyden gik simpelthen op i en højere enhed og præcis som med albummet, Tremors, var det muligt at hengive sig totalt til oplevelsen. Lyssætning bidrog ganske glimrende til totaloplevelsen, men Sohn var svær at få øje på grundet en slørende scenerøg. Derudover var Sohn placeret forholdsvis langt tilbage på scenen. For mig var lyden dog absolut i fokus, og en sindstilstand af lykke indtog mig flere gange under koncerten – som blev jeg paralyseret af Sohns musikalske univers.
Højdepunkterne
Klokken slog 22:24 og lyset blev dæmpet. Første nummer var Ransom Notes, og selvom det ikke er et up-tempo nummer, så var det en ganske glimrende start. Da vi kom til titelsangen for forårets album, Tremors, fik vi virkelig serveret en fed vokal. Dette fortsatte, da sangen Veto startede, og Sohn sang introen acapella. Der gik 5 sekunder, før der var helt stille i Vega og kun Sohn kunne høres. Til gengæld var jubelen fra publikum øredyngende, da musikken blev tilsat #deterpræcissådandetskallyde! Sohns enorme talent kom virkelig til udtryk ved denne live optræden. Præcisionen var helt perfekt.
Efter et par stille numre sættes der gang i festen med nummeret Bloodflows, og Sohn fortæller, at han er glad for at være tilbage i elskede København. Sohn har tidligere optrådt på både Roskilde Festival (2013) og i Pumpehuset tidligere i år. Min egen personlige favorit Artifice afføder synkron-klap, og sjældent har jeg oplevet, at publikum rammer takten så stramt.
Da der er gået en time og ti minutter spiller Sohn nummeret Lessons, og det var vist meningen, at det var sidste nummer. Der hersker dog så meget hujen, råben, klappen og trampen i salens gulv, at Sohn og hans to kumpaner igen må betræde scenen, og de spiller sangen The Wheel endnu en gang.
Jeg er uforstående overfor, at Vega ikke blev fyldt denne aften men overordentlig lykkelig over selv at have deltaget. Her ca. 30 timer efter koncerten nynner jeg stadig musikken og oplevelsen står for mig som noget særligt. Det er en perfect score!
Er du interesseret i at læse anmeldelsen af albummet fra april så klik HER
