Turboweekend – Fuld gas indtil udstyret står af

Indledende ord fra Rislund var, at det hele afhænger af dagsformen og tidligere meritter betyder intet, når det går løs på Bøgescenerne. Det handler om konstant at holde gang i gryden og performe sit ypperste. Turboweekend er kendt for at være fantastiske live og fredag under bøgetræerne var ikke anderledes.

Koncerten endte tidligere end planlagt, da udstyret ikke kunne holde og elektronikken var spillet i smadder. Bandet har gennem den seneste tid arbejdet på et nyt album, der udkommer senere på året. Måske er det netop arbejdet i studiet der har betydet, at der blev givet fuld gas gennem den korte times tid koncerten var i gang. Det virkede oprigtigt som om forventningen til dagens koncert var lige store på både scene og skovbund.

Gennem koncerten blev der introduceret et par nye numre og Turboweekend-fans (og alle andre) kan sagtens glæde sig. Det nye materiale virker til at kunne stå distancen og jeg forventer at Turboweekend vil kunne holde samme høje niveau fremover.

Våde trusser

Allerede inden forsanger Silas kom på scenen, stod Anders bag sit keyboard og løftede armene og fik publikum til at gøre det samme. Der var knald på fra starten, og efter et par numre, fløj der trusser gennem luften og jeg var ikke den eneste der var opstemt. Ifølge Silas var det et par ganske våde af slagsen.

Koncertens højdepunkt var, som ventet, da der blev spillet ‘After Hours’ og ‘Something Or Nothing’. Men den allerede fantastiske stemningen blev skudt til vejrs i raketfart, da nummeret ‘Trouble Is’ blev spillet.

De ufrivillige breaks inden anlægget stod helt af klarer bandet med bravour og jokede med at det havde været svært at indøve. Det var absolut en godkendt koncert. Den sidste stjerne spares dog denne gang, da vi stod tilbage med følelsen af et, ellers godt, samleje, der slutter alt for tidligt.

 

Se hele galleriet HER

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Indledende ord fra Rislund var, at det hele afhænger af dagsformen og tidligere meritter betyder intet, når det går løs på Bøgescenerne. Det handler om konstant at holde gang i gryden og performe sit ypperste. Turboweekend er kendt for at være fantastiske live og...Turboweekend – Fuld gas indtil udstyret står af