Sukker Lyn – Megaflex ****

Han er en del af et af Danmarks pt. bedst sælgende pladeselskaber, som er stiftet af Klumben, TopGunn, Kidd og Eloq. Men nu har Cheff Records fået sig endnu en dope artist. Han går under navnet Sukker Lyn, og han udsender på mandag (11. marts) sit debutalbum “Megaflex“.

Men om det egentlig er et album, og ikke bare en lang EP det er et godt spørgsmål. For med kun 7 tracks er det en relativ kort fornøjelse man får sig. Men så er det jo heldigt at der er nogle virkelig gode tracks i mellem.

To tracks er dog allerede blevt udgivet som singler forud for albummet. Den seneste af dem er nummeret “Hold Lidt Igen“. Det er også dette nummer, der har fornøjelsen af at sparke albummet i gang. Og når der står “sparke albummet i gang”. Så skal det forståes i sætningens tydeligste forstand. Det er et nummer som har et usædvanligt beat, som dog alligevel lyder virkelig fedt sammen med den tekst som Sukker Lyn har fået skruet sammen. Og så startes nummeret da også (hvilket 3-4 af numrerne gør) lige af sætningen “Che-che-cheff er de bedste“.

Den anden er nummeret “Jagter Ikk’ Penge“, som nok ikke kræver nærmere introduktion. Men har du alligvel ikke hørt den endnu? Så hør den lige her;

Der er da også et nummer på pladen netop med titlen “Cheff Er De Bedste“. Den har to featurings i skikkelse af Kidd og Abbaz. Men man må erkende at Cheff bestemt ikke er de bedste på det track. Det er rodet, og omkvædet er bestemt ikke noget at råbe hurra for. Det eneste virkelig positive ved nummeret er Abbazs vers, som han dog nailer fuldstændig.

Albummets bedste nummer er titelnummeret “Megaflex“. Den har en enkel og alligevel ørehængene melodi, som der efter et par lyt bare sidder fast på nethinden. På dette track viser Sukker Lyn, virkelig hvilket stort talent han har for, og der kan faktisk ikke sættes så mange ord på hans delen af nummeret. Det lyder bare pisse fedt. Dette nummer har også et par featurings med sig. Igen er det Abbaz, som denne gang er i selskab med Maido, og de leverer begge to, ét vers hver. Nummeret kan der virkelig ikke sættes en finger på. For det hele går bare op i en højere enhed, man får bare lyst til at skabe sig som en åndssvag til det nummer.

Det er alt i alt et meget fedt, og kort album som har nogle gode, men også mindre gode tracks. Nogle af numrene har man faktisk mest af alt bare lyst til at spole over. Men modsat er der også numre som man kan hører igen og igen.

Trackliste:
01. Hold Lidt Igen
02. All-In
03. Megaflex (ft. Abbaz og Maido)
04. Hustler
05. Mere På (ft. Johnson)
06. Cheff Er De Bedste (ft. Kidd og Abbaz)
07. Jagter Ikk’ Penge

 **** (4/6 stjerner)
Anmelder: Christopher Madsen. Poplish.dk

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.