Herning ville ha' mere Rasmus Thude!

Danmarks nye popprins Rasmus Thude, gæstede torsdag d. 14 februar Fermaten i Herning som en del af sin igangværende tour. Det var Rasmus’ tredje koncerter ud af 6, som tournéen består af.

Det nye, utrolig elegante og ikke mindst fest bestemte spillested Fermaten, dannede fantastiske rammer til en gennemført koncert. Valentines Dag eller ej, ja så kunne den uhyr populære popdreng Rasmus Thude trække folk i det jyske til en “Fest Med De Bedste“.

Før Rasmus sammen med sine 3 bandmedlemmer trådte på scenen leverede det unge stjernefrø LUKE en utrolig god opvarmning. Hvilket var begyndelsen til en næsten 2 timer lang fest. LUKE som bærer fornavnen Lukas, åbnede ballet med en halv times utrolig lækker akustisk musik. Sammen med sin guitar og bassist, viste LUKE at selvom nutidens musik er præget af autotune, og fansie rytmer. Ja så kan musik sagtens lyde perfekt med en ganske almindelig guitar og en god stemme. Selvom publikum lige skulle bruge et par sange for at komme i gang, så endte han til sidst med at få hver og én på Fermaten med sig. Helt klart en af de bedre opvarmningskunstnere, og der kan ikke gå længe, før hele Danmark får øjnene op for hans talent.

Publikum kom tættere og tættere på scenen til lyden af LUKEs Tim Christensen lignende stemme.

Efter den altså utrolig vellykede opvarmning, fik publikum lige pusten i 15 minutter inden aftenens hovednavn gik på scenen. Da klokken ramte 20:45, begyndte man pludselig i den mørke sal, at hører ordene “Hvis du vil fest. Fest med de bedst“, og så kunne man ikke være i tvivl om hvad der var under opsejling. Frem på scenen trådte en guitarist, trommeslager og pianist/DJ, inden Rasmus Thude kom hoppende frem på scenen iført (ligesom bandet gjorde) solbriller for at give det hele et råt look.

Allerede inden den sidste strofe af “Fest Med De Bedst’” var sunget, var Fermaten lige ved at koge over. Og sangen “Hop Ind” som også er at finde på Rasmus’ nye EP “6 Hjerter“, satte bestemt ikke en dæmper på festen. Folk hoppede, dansede, smed håndtegn og skrålede med sammen med den Københavnske musiker.
Herefter fulgte den ene velkendte Rasmus Thude sang efter den anden. “Perfekt I Et Øjeblik” som normalt har den århusianske rapper Young med som featuring, var nok den af sangene fra “6 Hjerter” som folk kunne synge højest med på.
Men 4 gange i løbet af den én times lange koncert, bragede der toner ud af højtalerne som ikke var hørt før. Det var vi jo selvfølgelig lige nød til at spørge Rasmus til. Om man skulle tage det som indikation på at der er nyt på vej?; Det er det, vi har snakket om måske at lave en CD denne gang, men det bliver nok endnu en EP. Men det er stadig for tidligt at give en klar dato. Men der kommer en 1. single i april.

Efter en af de uhørte sange (som efter sigende kommer til at bære titlen “Jeg Vil Ha’ Dig”) forsvandt Rasmus pludselig fra scenen. Men efter 5 minutters solo fra bandet, trådte der pludselig en pige ind på scenen. Pigen hed Jeanette, og havde i anledningen af hendes fødselsdag, fået lov til at blive pigen som han skulle synge hans nye sang “Vinger” til. Og der kunne i den grad spores jalouxi i de andre pigers øjne.

Mon Rasmus Thude spørger fødselsdagsbarnet “Jeanette” om hun vil være hans Valentine?

Herefter forsatte succesforestillingen indtil den fjerde og sidste nye sang sluttede festen… Troede man. Men da hele salen udbrød “Ekstra nummer! Ekstra nummer!”, så var det Rasmus og ikke mindst bandets tur til at bøje sig i støvet og til et jubelbrøl lukke og slukke med hittet “Gider Dig Ikk’ Mer’“.

Rasmus havde da også lige én ting at sige om det jyske publikum da vi snakkede med ham: Det har været den bedste koncert indtil videre, og det var et fedt publikum at optræde for.

Skal man give koncerten en karakter på vores velkendte skala. Så skal den have 5/6 stjerner. Både opvarmeren LUKE og Rasmus Thude selv, leverede en forrygende koncert som fik alle de fremmødte til at synge og danse. Det var lige knap 2 timer, som gik utrolig stærkt, da man virkelig følte sig underholdt.

Hvis du vil læse resten af interviewet med Rasmus Thude, og ikke mindst have chancen for at vinde en signeret plakat. Så hold øje med siden her, og ikke mindst “like” os på Facebook.

Rasmus Thude kom, så, sejrede og scorede 5/6 stjerner for en vellykket koncert i Herning
Anmelder: Christopher Madsen. Poplish.dk

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.