Dem Glæder Vi Os Til I Januar 2013

Så er 2013 skudt igang, og folk er så småt begyndt at tage hul på hverdagens strabasser igen.

Det samme gælder også musikere, og sangere som har indtaget deres pladser i studierne igen. Der er rigtig mange, som kæmper med at få et album eller en single færdig hurtigst muligt. Og der er en hel del som når at få det ud inden kalenderen viser 1. februar. Her på Poplish har vi 4 DANSKE albums, og singler og EPer som vi glæder os ekstra meget til i 2013’s første måned.

Kesi – Ung Hertug (Album)
Den unge grime/rapper fra Nørrebro der er signet hos Universal er klar til at udsende hans 2. album (eller mixtape som han kalder det) som bærer titlen “Ung Hertug” den 7. januar.
Han har allerede i en alder af blot 19 år haft flere radiohits, og spillede til udsolgte koncerter. Blandt de mest kendte fra den unge Københavner kan man nævne sange som “Slem Dreng“, “Ku’ Godt” og “Gadehjørne” (som bliver gæstet af Kesis gode venner af Gilli og Mass).

Kato – Behind Closed Doors (Album)
Danmarks ubestridt største DJ den dag i dag hedder Thomas ‘Kato’ Vittrup. Alt hvad han rører ved lige pt. ender med at blive en kæmpe succes. Efter 2 albums, og et hav af singler (med featurings som Outlandish, USO, Johnson, Infernal, Brandon Beal og selveste Snoop Dogg) der alle har opnået enorm succes. Men nu er han altså tilbage med det tredje album “Behind Closed Doors“. Et album som vi slet ikke kan vente til udkommer den 28. januar.

Jimilian – Hvem Gi’r Dig Lov? (Single)
Den tidligere Børne MGP stjerne Jimilian, er ude med ny single med titlen “Hvem Gi’r Dig Lov” mandag den 7. januar. Jimilian som har haft stor succes på youtube med sange som “Elsker” og “Finde Dit Smil Igen“.
(Hold desuden også øje med siden, da vi snart bringer et interview med netop Jimilian)

Young – Picasso Med En Afro (EP)
En anden som også har haft enorm succes på Youtube er den århusianske rapper Young. Her har han fået lige knap én million views på sangen “FOKMEDMIGNU” og remix “FOKMEDOSNU” (feat. Pede B, Per Vers, Negash Ali, Kidd og L.O.C (dog kun i videoen)). Han har også varmet op til selveste L.O.C. på hans Libertiner Tour.
Han har allerede udgivet 1. singlen til EP’en “Lysets Fart“, som i den grad viser gode takter for for EP’en der udkommer 21. januar.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.