Aba om Amnesia

Vi har tidligere haft os en lille snak med ham. Men nu har vi endnu engang haft fat i den ene halvdel af den tidlige DJ duo Aba&Simonsen Steffen Aba, så nu er ude med sin første single Amnesia.

Hvordan er det endelig at have noget ude i eget navn?
Det er dejligt.. Svært, men dejligt.. Jeg er ofte en af mine egne største kritikere og jeg har svært ved at være tilfreds med det jeg arbejder på. Det er dog godt at man har kammerater der er gode sparringspartnere, der kan tale lidt fornuft i mig indimellem. Samtidig tror jeg at det er sundt for mig at stå lidt mere på egne ben, og kunne træffe beslutningerne selv.

Hvad siger folk som du møder eller snakker med om Amnesia?
Jeg er heldigvis kun blevet mødt med positivitet og rosende ord, også selv fra folk der ikke bryder sig om genren. Det må betyde at jeg har ramt noget der er en smule mere holdbart end bare ‘tidens trend’.

Hvordan var det at finde ud af, at Amnesia havde været “Demo of the Week” i en kæmpe DJ stjerne som Hardwells ugentlige podcast?
Det var super fedt! Det er jo et kæmpe skulderklap og en fantastisk mulighed for at få spredt mit musik udenfor de danske grænser. Det giver et håb og en større tro på at jeg kan nå op i den “liga” en dag.

Ved du noget om hvornår vi hører noget fra dig igen, og ved du noget om hvordan det kommer til at lyde?
Der kommer ikke til at gå lang tid – så meget kan jeg sige! Jeg har gang i en god håndfuld tracks efterhånden. Mht. lyden på det er det jo nok svært at beskrive på tekst, men på min SoundCloud (http://www.soundcloud.com/helloiamaba) side uploader jeg løbende previews af de ting jeg arbejder til dem der gerne vil have en forsmag før alle de andre.

Hvis du frit kunne vælge én gruppe eller kunstner som featuring på et kommende nummer. Hvem skulle det så være?
UH! Ehm nej.. Så skulle det nok være….. Hmmmm.. Der er så mange dygtige musikere, producere, sangere og sangerinder derude, så én gruppe/kunstner bliver dælme svært! Sia er en af de sangerinder jeg synes har en fantastisk stemme og måde at synge på, jeg hører meget hendes solo-numre der er en noget anden boldgade end de ting hun har lavet med David Guetta. Havde jeg pistolen for panden lige nu, måtte det blive hende.

Vi siger tusind tak, og held og lykke til Steffen, for at vi endnu engang måtte bruge noget af hans tid.

Amnesia kan købes/høres på alle online musiktjenester.

Se også

Sidste koncert på dansk jord var ikke Mews bedste – og hvad så?

Mew startede helt tilbage i folkeskolen fejrede lørdag aften 30 års jubilæum foran mere end 10.000 af deres nærmeste venner og fremmede. Det blev en aften med timevis af hits fra hele bagkataloget, dog ikke en uden fejltrin. Men hvor tungt vægter fejltrin, når det gælder en koncert, som er ligeså meget en hyldest af tre årtier som et af danmarks mest unikke bands, som det er en underholdende lørdag aften?

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.