Af Simon Bojsen Maegaard
I haven på det gamle lære- og pædagogseminarium ved Dyrehavevej i Kolding spillede “Bjørnen og Munkefluen” årets sidste forårsdag ind på et transformativt “sommer-svæv” af lyserøde skyer og gråblå ironi, som en distance til den digitale massekultur vi alle lever i.
Årets uddannelsesfest på Designskolen i Kolding blev en aften, der stak ud fra mængden. I en tid hvor fremmedgørelsen dominerer i alt fra radio til brosten, formåede den lokale rap/akustiske duo “Bjørnen og Munkefluen” at skabe en oplevelse, som tvang publikum til at forundres og tvivle: Er vi vidne til komik eller retskaffen kunst?
Med en teatralsk intro akkompagneret af en stor elektronisk pop fanfare, blev duoen præsenteret af konferencieren, som understregede duoens ønske om at blive taget alvorligt. Aftenens første nummer handlede om en pizzaslice, der angiveligt blev snuppet af en tilfældig måge, som på humoristisk vis blev karikeret som “nice” for at rime på “slice”.
Den absurde humor satte en underfundig og ganske tvetydig tone, som blev understøttet af Anton alias “Munke Fluen” på akustisk guitar og hans medspiller Bjørnen, hvis kropssprog mest af alt mindede om en kat uden poter. Publikum blev mødt med en blanding af forvirring og fascination, da linjerne om “den seje måge, som kan se i tåge” landede fladt på græsset. Sangen sluttede dog med et medmenneskeligt mågeskrig, der paralyserede de tilstedeværende – skulle man grine eller gå hjem?
Lidt for selvhøjtidelig – men til gengæld
Efter at have erklæret koncertens start som deres bedste sang, skiftede duoen til et mere seriøst emne med et track om frygten for sygdom, inspireret af corona-tiden. Med linjer som “Her hvor vi kommer fra, er det vigtigt at få godt med tøj på,” jammer B-&-MF over nutidens bekymringer, både alvorligt og humoristisk. Publikum blev igen mindet om deres erklæring: “dette var vores bedste sang”,hvilket understregede drengenes insisteren på deres kunstneriske værdi.
På græsset foran scenen sad en broget skare, der mest mindede om en moderne Woodstock-forsamling. Fra punkere til tech-nørder, fra hippie-skjorter til hjemmestrikkede trøjer, fra 90’ernes geléstrithår til krøllede grunge-skjorter – publikum var en mangfoldig blanding, der kunne værdsætte duoens blanding af ironisk distance og ægte nærvær.
Sang tre tog fat i modernitetens overfladiskhed med en dybt ironisk tone. Linjer som “Har du nogensinde prøvet at blive født?” udforskede vores ensomme tid og den digitale massekultur, vi lever i, med en skarp satirisk kant. Trods lydproblemer og en til tider ubalanceret optræden, formåede “Bjørnen og Munkefluen” at skabe en uforglemmelig aften, hvor det menneskelige nærvær og duoens ukuelige gåpåmod skinnede igennem.
Måske vil den rette manager kunne løfte dem til nye højder?
Selv da lydmanden faldt om af fuldskab under den ottende sang, og teltpløkkerne røg op af jorden, blev publikums opmærksomhed fastholdt. Den afsluttende sang om at sove for længe, præsenteret med en opskrift på billige pølsehorn fra Rema, blev sunget tostemmigt – skønt falsk, men alligevel charmerende og morsomt. Deres afsluttende salut: “Undskyld det er ikke for at være på tværs – men nu starter jeg rent faktisk andet vers,” efterlod en stor respekt for deres mod og vilje til at udfordre den moderne musikalske virkelighed.
Selvom duoen endnu ikke har skabt en national succes, er deres potentiale tydeligt. Deres unikke blanding af rap og akustisk guitar, kombineret med en skarp sans for ironi og nærvær, gør dem værd at følge. Måske vil den rette producent eller manager kunne løfte dem til nye højder.
For nu, får de 3 ud af 6 stjerner for en uforglemmelig aften, fyldt med humor, eftertænksomhed og en hel del mod/uimodståelig dansk ironi.
