Før Gilli indtog rampelyset, vibrerede Vega allerede af forventning.
Publikums rituelle kald, ”Kiko, Kiko, Kiko,” var nærmest et mantra, der fyldte lokalet som en kollektiv bøn om den ventede begivenhed.
Denne første af fire udsolgte koncerter i Store Vega tog stjernerapperen og hans musikalske landskab af afrobeats, salsa og klubinspirerede rytmer salen igennem. Gilli, som en dirigent for et symfoniorkester af lyd, balancerede smidigt mellem rap og sang, hvilket skabte et sammenhængende lydbillede snarere end blot en samling af sange.
Hits som “Vai Amor”, “Midnight Madness” og “Peligrosa” blev fremført på imponerende vis, men Gilli syntes en anelse fraværende. Hans scenetilstedeværelse virkede stiv, og til tider mistede han kontakten til øjeblikket, hvor backingtracket dominerede mere end nødvendigt.
Et lydbillede i konstant forandring
Kaldet ”Gilli x Kiko Club” på Vegas hjemmeside forsøgte han at bringe publikum tættere på festen og festen tættere på klubben – et forsøg, der lykkedes.
Numre som “C’est La Vie” fra 2015, der var med til at forme dansk afrobeat-rap, og det mere nylige “Paid” fra 2022, trak salen ind i en dunkel klubatmosfære med friskhed og variation. Sange som ”Du Min”, ”Kopenhagen”, ”Vise Dig Vejen” og ”Helwa” viste, at selv det evigt skiftende lydbillede ikke var en udfordring for rapperen.
Det var hér tydeligt, hvorfor Gilli som den første danske kunstner nogensinde har opnået en milliard streams alene i Danmark. Hans evne til at udvikle musikalske stilarter har skubbet ham fra milepæl til milepæl, samtidig med at han forbliver ægte og tro mod sig selv.
Afvekslende intensitet
Selvom publikum kogte af forventning, afspejlede det sig ikke fuldt ud i koncertens første del, og det var først under de sidste 20 minutter, at energien virkelig eksploderede. Hverken besøg fra Saveus under ”Verden Vågner”, ”LA DANZA” eller ”Bølgen” formåede ikke rigtig at sætte ild til stemningen.
Det var først mod slutningen af koncerten, under hitrækken ”Skarpt Lys”, ”Orale”, ”555 (feat. Kesi)”, ”Under Radaren” og slutteligt ”Ibiza”, at stemningen virkelig nåede sit højdepunkt. Her oplevede man også, hvordan Gilli for alvor levede op og udstrålede energi.
Koncerten med Gilli i Store Vega bar præg af træthed og stivhed, hvilket resulterede i en manglende dybde i Gillis præstation og en del afvekslende intensitet gennem det lange sæt med 33 sange. De fleste af dem føltes ufærdige, og man hastede sig hurtig videre til den næsten for at nå så meget som muligt.
Selvom man sku’ være et svin, hvis man ikke lige ku’ starte dagen med et nummer med Gilli, så føltes koncerten mere som et uforløst løfte end en ægte musikalsk oplevelse.
Vil du se flere billeder, kan du klikke lige her!
