Koncerten på Vega begyndte med en hyldest til Honeyburst-albummet, der desværre blev delvist fortrængt af andre sange. Der var øjeblikke af musikalsk magi, hvor bandet og publikum var fælles om den intense oplevelse, men de afsluttende numre tog lidt af glansen fra den indledende fejring af albummet.
Da Tim Christensen gik på scenen fredag aften, var det uden sine sædvanlige musikalske partnere fra Dizzy Mizz Lizzy, Martin Nielsen og Søren Friis. I stedet optrådte han med i et nyt band bestående af Jens Hein på bas, Anders Stig Møller på keyboard, Jesper Lind på trommer og Lars Skærbæk på guitar. Anledningen for det nye band var fejringen af 20-års jubilæet for albummet Honeyburst.
”Vi er kommet til fødselsdagen på en plade, der fejrer 20 år. Jeg tænker, at vi spiller den fra start til slut, og så må vi se, hvad der så skal ske”, sagde Tim Christensen inden koncerten for alvor gik i gang.
Honeyburst-albummet blev spillet fra start til slut, og derfor startede koncerten med skrøbelige, men samtidig silkebløde toner af “Surfing the Surface”, “Lost and Found” og “Jump the Gun”. Tim Christensens stemme var robust og følsom på samme tid, indtil scenen skiftede ved “Whispering at the Top of My Lungs”, hvor lysshowet, den rå energi og guitarens bevægende toner tog over.
Anmeldelsen fortsætter under billedet
For mange ekstranumre
Den ikoniske melodi fra “Right Next to The One” gjorde, at publikum greb fat i telefonerne for at optage, og enkelte sendte endda live på Facebook. “Isolation Here I Come” førte os ind i Tim Christensens næsten psykedeliske verden, men desværre manglede “No Easy Key” substans og faldt fladt, mens vokalen forsvandt bag pulserende trommer og en dominerende bas under “Close The Door.”
Efter ”Tonight I’m Fine / How Far You Go” var Honeyburst-albummet færdigspillet, men Tim Christensen havde flere ekstranumre med – desværre for mange. De efterfølgende sange stjal opmærksomheden og virkede mere veludførte.
Instrumenterne lød bedre, lysshowet så bedre ud og Tim Christensens vokal var næsten knivskarp hele vejen igennem.
Anmeldelsen fortsætter under billedet
Overskygget af så meget andet
Selvom numrene som ”Love Is a Matter…”, ”Superior” og titelsangen fra Tim Christensens første soloalbum ”Secrets on Parade” var en fryd at høre, blev intentionen om at fejre et specifikt album en smule overskygget af seks andre sange.
”Time Is the Space Between Us”, “Get the Fuck Out of My Mind” og den fantastiske ”Screaming at the Top of My Lungs” fungerede som en musikalsk udløsning, hvor bandet var så fordybet i musikken, at det næsten var let at glemme omgivelserne. Det var vildt, og de havde Vega rundt om deres lillefinger.
De ni ekstranumre blev leveret med passion og talent, og selvom der lød til at være ufærdige elementer under ”Prime Time” og ”Falling to Pieces”, så leverede Tim Christensen til sidst en skrøbelig, sprød og akustisk udgave af ”Kings Garden”.
Tiden med Honeyburst-albummet var glemt og overskygget af så meget andet.
Vil du se flere billeder af koncerten, kan du klikke lige her!
Sætlisten til koncerten fortsætter under billedet
- Surfing the Surface
- Lost and Found
- Jump the Gun
- Whispering at the Top of My Lungs
- Lay Down Your Arms
- Right Next to the Right One
- Isolation Here I Come
- No Easy Key
- Close the Door
- Don’t Leave Me but Leave Me Alone
- Tonight I’m Fine
- How Far You Go
- Love Is a Matter…
- Superior
- Secrets on Parade
- Time Is the Space Between Us
- Get the Fuck Out of My Mind
- Screaming at the Top of My Lungs
Encore:
- Prime Time
- Falling to Pieces
- Kings Garden
Meget muligt, at dette er korrekt ud fra et professionelt synspunkt – som deltager i Vega lørdag vil jeg bare sige, at jeg havde en fantastisk oplevelse – TC leverede på højeste klinge ❤️