Synge, kan hun godt, Pernille Rosendahl, men helt oppe og prikke til nærværets topkarakter, kommer hun aldrig. Derfor endte det hele på det jævne, da gendannede Swan Lee indtog Bøgescenerne på Smukfest.
Swan Lee er fede. Som band. De spiller godt. Og de har en fantastisk (og smuk) stemme i forgrunden. Derfor var der også mange, der glædede sig, da bandet blev gendannet efter 17 års pause, men på Smukfest blev det aldrig et comeback, man kommer til at huske.
Man kan også undre sig over, hvorfor Swan Lee var blevet placeret på Bøgescenerne. Det virkede som en uoverstigelig udfordring. Bandet fik aldrig revet publikum med. I virkeligheden var det det meste af vejen igennem kedeligt, selv om publikum på Smukfest havde glædet sig til at se Swan Lees genopstandelse.
De kom, de sad, og de blev siddende. Publikum. For der var ikke rigtigt noget at rejse sig for. Måske fordi, Pernille Rosendahl ikke er typen, der tvinger folk op på tåspidserne. Måske fordi, man ikke behøvede stå på tåspidserne for at få det hele med.
Sangene på Swan Lees comebackalbum, The Garden, er udmærkede, men de får ikke publikum til at danse. Det skete først til allersidst, da Pernille Rosendahl gravede dybt og fandt fortidens hits frem. I don’t mind, eller også gør jeg, for den smukke, sortklædte sangerinde burde have gjordt det bedre.
Skal man vurdere ud fra fredagens optræden på Smukfest, havde Swan Lee ikke behøvet finde sammen igen. Eller også skal omgivelserne bare være nogle andre end bøgeskovens store scene. Den kunne Swan Lee i hvert fald ikke fylde ud.
Se de flotte billeder fra Swan Lees koncert lige her.
