Reggaebeatet er fra starten stabilt udført af The Wailers, og det sætter hurtig stemningen blandt publikum, her foran Stjernescenen, hvor det var nemt at få en god plads foran.
De starter ud med sangen Buffalo soldier, som er kendt af de fleste og det mærkes helt bestemt blandt publikum, der hurtig kommer med som gik de til reagge koncerter dagligt.
Det er et godt træk som indleder, fordi du får lyst til at være med i festen. Det er ret tydeligt at det IKKE er Rahims fans der står her, som spiller samtidig på Bøgescenen og de er måske 100-200 til den her koncert. Det er måske egentlig lidt synd, at man har timet de to koncerter på samme tidspunkt.
Det er også på det her tidspunkt at det begynder at dryppe fra oven godt inde i sang nr. to. Det er næsten ærgerligt, hvis der kommer alt for meget regn. Jeg forestiller mig at så ville det tynde endnu mere ud i publikumsmængden.
Sang nr. tre er det romantiske nummer Is this love. Der er da også romantik i luften bl.a. parrene i publikum.
Den nye forsanger Mitchell Brunings har en god vokal og energi. Det er meget godt, fordi det er ham der bærer koncerten og hiver publikum op, virker det til.
Den første finurlige søde duft blandt publikum er bemærket. Det er nok at forvente. Glæden er stor bland publikum, da sangen I shot the sherif kommer på.
Beatet er præcis det samme. Forventeligt af et reaggeband. Generelt er Mitchell ´god til at holde folk vågne, det kunne ellers godt blive lidt søvndyssende, hvis man var lidt træt i forvejen.
Guitaristen “junior Jazz” får nu solotid i mikrofonen og med sin guitar. Han siger til os at selvom vi ikke må ryge weed, så gør vi det bare alligevel. Og her går folk amok!
Mine forventninger til publikummet er indfriet. Jeg synes det er lidt hyggeligt, selvom jeg personligt ikke er den store weed smoking reagge fan.
No woman no cry bliver spillet og det holder fast i det veloplagte publikum. Gud, hvor er det en lang sang, tænker jeg.
Bandet bliver præsenteret og den ene af de to dygtige korsangerinder Teena bliver nu sat til at give en solo præsentation af sangen Destiny, hvilket hun gør smukt! 20 minutter inde i koncerten spørger jeg dog mig selv om hvor længe de mon skal spille. Jeg er nemlig begyndt at gabe.
Heldigvis kommer sangen Stir it up, og det trængte både jeg og publikum til, at blive rusket lidt op i.
Keyboardspilleren får også lov til at shine nu, men jeg er ikke helt vild med lyden af den. Da det begynder at regne endnu mere synger vi alle med på Get up stand up. Heldigvis er folk forberedte på regnen. Dog tynder det lidt ud i publikum.
Der kommer flere velkendte sange, og masser af motiverende taler fra forsangeren. Man må sige han prøver.
Keyboard lyden er der igen. Med lidt slåfejl. Det kan vel ske for selv den bedste musiker.
Sidste nummer er Could this be love og forsangeren viser lidt mere alsidighed i sin vokal, hvilket er rart. Så sker der sa lidt nyt. Det er et fedt nummer at slutte koncerten af med, og publikum kan lide det.
Koncerten med The Wailers var hyggelig at være med til, men også lidt forudsigelig.
Se galleriet fra koncerten her.
