“Hvordan har I det, København?”
Sådan indledte ‘kongen af rap’, Liam O’Connor, aftenens sidste koncert på den første Grøn, der markerede starten på den musikalske karavane med otte stop.
Med numrene “Milkshake”, “Drømmen Er Vores”, “Noget Dumt” og “Helt Min Egen” blev rapfesten ndledt med højt humør, men desværre blev festen kortvarig, og skuffelsen satte ind
På scenen afslørede han overfor det entusiastiske publikum, at hans album “Inkarneret” fyldte 20 år i år, og det skulle selvfølgelig fejres på Grøn Koncert, der selv fejrer 40 års jubilæum.
Desværre var størstedelen af koncerten netop en hyldest til dette album, som måske var glemt af de fleste tilbageværende publikummer. Med Nicholas Kvaran som gæste-DJ og en hypemand uden dybde blev numrene “Pop Det Du Har (Jeg Er Så Nar’lig)”, “Inkarneret”, “Havnen (Remix)” og “Hvassådair” fremført uden sjæl eller nogen form for struktur.
Inkarnerede L.O.C fans
Folk begyndte at forlade koncerten, der skulle have været den perfekte afslutning på årets første Grøn. Jeg forstår dem godt. Det var først ved de velkendte numre som “Undskyld So” og “Momentet,” at hr. Liam ‘storhedsvanvid’ O’Connors massive talent skinnede igennem.
Og herfra tog det fart.
Med “XxxCouture”, “Ung For Evigt” og “Marquis” blev festen taget op på et helt nyt niveau, men det var ved koncertens sidste sang “Frk. Escobar”, at det virkelig eksploderede.
L.O.C. er uden tvivl mester i at levere et show, der befinder sig i sin egen liga og skiller sig æstetisk og lydmæssigt ud fra andre aktuelle kunstnere. Dog ramte han ved denne koncert forbi målskiven på det, der skulle have været en mangfoldig folkefest, men som endte som en koncert henvendt til inkarnerede L.O.C fans, der har været med siden begyndelsen.
