Koncerten med Lizzo på Roskilde Festival gjorde alt det rigtige, og den trængende popfest kom endelig på Orange Scene.
Det var en kraftpræstation ud over det sædvanlige at få en propfyldt Dyreskueplads til at afholde et minuts meditation med vejrtrækningsøvelser efter en uges druk og stadig præsterer en af Roskilde Festivals mest eksplosive, højst skrigende, dansefester – men når man hedder Lizzo er alt muligt.
Det var umuligt ikke at stå og smile, mens Lizzo var på scenen. Det hele var så positivt. Hun var glad, publikum var glade. Alle var glade, og med Lizzos funky og poppede sange blev man simpelthen så glad i låget, og man kunne ikke undgå at danse en smule.
Lige fra koncerten spæde start med numrene “Cuz I Love You”, “Juice” og “2 Be Loved (Am I Ready)” var stemningen blandt publikum på grænsen til det eksplosive.
“This is my favorite festival” råbte Lizzo fra scenen, mens tonerne til nærmest kække og hypermorsomme “Phone” strømmede ud over menneskemængden.
Hun ved lige, hvordan man holder publikum i sin hule hånd.
Artiklen fortsætter under billedet
Drænede energien
Under de mindre bombastiske sange “Jerome” og “Special” fik man den mere sårbare Lizzo at høre, og det var forfriskende, når koncerten generelt kørte med tophastighed. Efter sidstnævnte stod hun kortvarigt og nød den kærlighed, som Roskilde gav. Den var stor, og hun elskede det.
Men det blev også lidt for til den gode side. Det virkede til, at hun nød det for meget.
Hendes vokale rækkevidde er fuldstændig vild og under coverversionen af “I’m Every Woman” var den gåsehudfremkaldende. Dog virkede instrument-mellemspillet mellem førnævnte og “Everybody’s Gay” for langt, og drænede lidt af energien af den ellers fremragende koncert.
Energien kom dog lynhurtigt tilbage da megahittet “Truth Hurts”, med en forførende tværfløjte-intro, endelig blev spillet til stor begejstring.
Artiklen fortsætter under billedet
Alien boller ko og en tequliaflaske
Det er åbenbart blevet en trend, hvor publikum tager skilte med til koncerter i håb om at få opmærksomhed, fortælle et budskab eller få en særlig oplevelse – som i tilfældet med Lizzo, hvor en fan håbede på at blive gift og en anden fan ville gerne adopteres.
I løbet af den snakkepause, der næsten føltes som et comedyshow, nævnte Lizzo det berømte ikon ‘alien boller ko’, til kæmpe begejstring for publikum der forvirrede den 35-årige amerikaner. Samme begejstring blev dog ikke fremkaldt ved fremhævelsen af et smileyflag bagerst på pladsen, en tequilaflaske med en rød hat på, men det gav en følelser af, at hun omfavnede hele Dyreskuepladsen, og gjorde oplevelsen mere intim – trods de 80.000 partout billetter var revet væk.
Koncerten sluttede med megahittet “About Damn Time”, hvor energien og den fantastiske stemning spredte sig over Dyreskuepladsen, og hvis publikum her endnu ikke havde mistet stemmen, så blev den skreget i hæs her. Lizzo kan noget med musikken, og hendes liveshows kan endnu mere.
I 75 minutter fik Roskilde Festival endelig den popfest, der har været så trængende.
