Koncerten med PRISMA var præget af dårlig lyd, og vokaler der til tider blev overdøvet af skrattende bas, men powerduoen genvandt kontrollen til sidst.
PRISMA indtog scenen med en magnetisk tilstedeværelse. Badet i rødt lys og lyden af forførende syntzehier indtog Fyn-søstrene scenen foran et yderst veloplagt publikum.
Musikalsk bevægede PRISMA sig ubesværet mellem forskellige stilarter og fusionerede elementer fra elektronisk musik, rock og pop. Både ved “Seven Greedy Girls”, “Honey” og “I Never Wanted To Meet You” viste duoen, at deres sange har en kompleksitet og dybde, der vidner om et band, der mestrer deres instrumenter og formår at skabe en sammenhængende lyd.
Desværre var det først 45 minutter inde i koncerten, at man for alvor kunne mærke dynamikken. Inden da lød det som om trommerne, de elektriske guitarer, vokalerne alle kæmpede om at få plads i stedet for at være i harmoni med hinanden.
En synergi af energi
Under koncertens sidste 15 minutter blev publikum fanget af PRISMA’s dynamiske rytmer og melodiøse hooks, der var ledsaget af en kraftfuld vokalpræstation. Særligt under sangen der hylder pandehår ”Bangs” og ”Villians Of The Night” var vokalerne i en liga for sig selv.
Visuelt var der ikke noget at sætte en finger på. Det lignede en milliondyr opsætning, men i virkeligheden var det enkelt, og det var dét, der gjorde det overbevisende og samtidig også mere levende. De to søstre var ikke kun en gruppe, der havde et fedt sceneshow. De var smeltet sammen i en præsentation, hvor det ene ikke kan være tilstede uden det andet. En synergi.
Koncerten sluttede med ”Drive”, hvor der ingen finger var at sætte på præsentationen. Bandets talent, energi og musikalske alsidighed skabte en oplevelse udover det sædvanlige, og når først de får lyden under kontrol, bliver det hele godt.
Det var det bare ikke fredag aften, men det bliver det nok.
