Westlife leverede nøgen popfest på Jelling

Selvom Westlife kun havde 75 procent af mandskabet med på scenen, formåede boybandet at levere en nøgen popfest uden de helt store vanskeligheder. 

Popfesten startede med småkedelige “Starlight”, men boyband gearet blev heldigvis sat op da megahittene “Uptown Girl” og “When You’re Looking Like That” blev spillet. Og havde man regnet med, at de klassiske Westlife-sange blev spillet af et yderst velspillende band med mange års erfaring, så kan du godt tro om igen. Der stod nemlig ingenting på scenen. 

Ingen instrumenter, ingen mikrofonstativer eller noget som helst andet. Det var fuldstændig nøgen. Det eneste på scenen var fire skærme, som var pauseklovn med forskellige udformninger af boybandet.

“My Love” og “Swear It Again” lød kantede og uden karisma, hvortil stemmerne på Nicky Byrne, Kian Egan og Shane Filan lød noget rustent. 

Westlife, Jelling Musikfestival 2023
Foto: Martin Fastrup

Hvorfor spiller I ABBA?

Under koncerten skete der noget mærkværdigt. Efter et mindre kostumeskift kom aftenens hovedpersoner ind på scenen indført glitrende sølv-veste. Det er der måske ikke så meget mærkeligt i, men når de begynder at lave et stort ABBA-medley, så løfter øjenbrynet sig. 

I et mega-medley blev små musikalske bidder af “Mamma Mia”, “Gimme Gimme Gimme”, “Money Money Money”, “Take A Chance On me”, “I Have a Dream”, “Dancing Queen”, “Waterloo” og “Thank You For The Music” spillet til stor danseglæde for det modne publikum. 

Lad mig være den første til at fortælle, at jeg var noget skeptisk, da jeg hørte det første Abba nummer, men det virkede. Det var forfriskende at høre et 25 år gammelt boyband synge andet end sukkersød popmusik målrettede damerne. Men hold kæft det var langt. 

Westlife, Jelling Musikfestival 2023
Foto: Martin Fastrup

Dame-dominerende publikum

Inden “I Lay My Love On You” blev spillet, fik Nicky Byrne en mikrofon i hånden. Det udviklede sig til snak om pissoirer, Eurovision og en penisballon, som taleren fik smasket i ansigtet. Et morsomt element, som viste, at Westlife ikke er så stramme i betrækket. Det er kun bukserne, de foretrækker stramt. 

Mod koncertens afslutningen spillede de kedelige og energiforladte ”Flying WIthout Wings” før bandet forlod scenen for at skifte tøj igen, igen, igen, men da ”Hello My Love” gik i gang var energien tilbage. Men kun for en kort stund. 

Koncerten sluttede med megahittet ”You Raise Me Up”. Valget af netop dén sang som koncertens store afslutning var mærkeligt, men det dame-dominerende publikum elskede det. 

Westlife på Jelling Musikfestival var en cocktail af dårlig musik, god energi og et tamt sceneshow.

Vil du se flere billeder af Westlife koncerten, kan du klikke lige HER!

Westlife, Jelling Musikfestival 2023
Foto: Martin Fastrup

SETLISTE:

  1. Starlight
  2. Uptown Girl
  3. When You’re Looking Like That
  4. Fool Again
  5. If I Let You Go
  6. My Love
  7. Swear It Again
  8. ABBA Medley (Mamma Mia / Gimme Gimme Gimme / Money Money Money / Take A Chance On me / I Have a Dream / Dancing Queen / Waterloo / Thank You For The Music)
  9. What About Now
  10. Mandy
  11. I Lay My Love on You
  12. Seasons in the Sun
  13. World of Our Own
  14. Flying Without Wings

ENCORE

  1. Hello My Love
  2. You Raise Me Up

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her