Den nye generation af rock’n’roll-stjerner holdt det old school. Italiens Eurovision-vinder fra 2021 besøgte København tirsdag aften. Måneskin er stadig kult to år efter sejren.
Skrigende unge damer forsøgte at overdøve den distortede guitar, der bragede fra scenen. Bag et rødt klæde stod silhuetter af fire italienere og blev kastet rundt gennem lyset bag dem. Måneskin var i byen, og det gjorde deres fans mere end opmærksomme på. Skrigene var så intense, at de garanteret kunne høres i Malmø.
Forsanger Damiano David sang gennem en hængende mikrofon, som var han en annoncør i en boksering. Energien var på 100 fra starten hos de italienske rockstjerner, og selvom bandet spillede godt, var lyden skinger i starten.
Thomas Raggi på guitar kastder sig fra højre til venstre og fungerede som dirigent denne aften, selvom det var forsanger Damiano, der fik gang i fansene på de forreste rækker. Han vidste præcis, hvordan han skulle få alle til at sukke og skrige efter ham.
Ethan Torchio var både på trommer og tamburin i løbet af aftenen, smuk med sit lange, sorte hår og iført en lækker blonde croptop, som ligesom forsangerens løse bluse røg i løbet af den svedige aften.
Halvdanske Victoria De Angelis var hypnotiserende i sit blonderede glamrock-outfit med intet andet under end en lilel trusse, hendes bas blev kastet rundt sammen med de ikoniske høje knæløft, hun blev kendt for, da bandet vandt Eurovision i Rotterdam i 2021 med Zitti E Buoni, som selvfølgelig var blandt åbningsnumrene ipå aftenens sætliste. Hele salen rejste sig og klappede med, da guitarriffet åbnede nummeret. Helt obligatorisk skulle bassisten selvfølgelig hilse på flydende dansk til stor jubel.
Unge glamrockere
Den forfærdelige historie om Coraline blev fortalt smukt, hvor den ellers ekstroverte og karismatiske Damiano lukkede sig om sig selv for at levere en mere følsom version, som passede perfekt til salens stemning, som den blev indhyllet i det koldhvide lys fra kameratelefonernes blitz.
Man kunne se på de unge glamrockere, at de er vant til at spille sammen og ved helt præcist, hvordan de skal samarbejde på scenen for at skabe god energi. Bandet har turneret siden februar og slutter først igen til jul, og de virkede godt varme, som sætlisten blev trawlet igennem. Det samme gjorde publikum, som løsnede mere og mere op, som tempoet steg.
Der var nemlig ikke meget plads og tid til dikkedarer og sniksnak mellem sangene, alt forsøg på at skabe crowd control skete i de klassiske, lange syrerockintroer. Især fornemmelsen af syrerock og pigtråd skinnede mere igennem live, end det gør på bandets udgivelser.
Tempoet var hurtigt, men publikum kunne sagtens følge med. Til trods for, at Royal Arena langt fra var fyldt, så gjorde fremmødte dedikerede, hoppende, dansende fans, hvad de kunne, for at fylde tomrummet og synge med på både engelsk og italiensk.
Bla bla bla
Nummeret “Bla Bla Bla” minder om en moderne og liderlig version af “Psycho Killer” og blev leveret legende af hele bandet. Det var fantastisk at se dem have det så sjovt med hinanden på scenen. David tog den hele linen ud ved at pirre forreste række, da han gik helt ned for at synge sangen i hovedet på de unge mennesker, som med rundsave på albuerne havde kæmpet sig frem til scenekanten. Nummeret blev afsluttet med crowdsurfing til salens store ekstase, og dette blev en gimmick under det meste af koncerten, hvor både Raggi, De Angelis og David skiftedes til at spille og syngende gående blandt publikum eller liggende ovenpå dem.
Ironisk nok valgte bandet at fucke introen op til det nummer, de har spillet allermest, og som har gjort dem mest berømte, nemlig coverversionen af Beggin’, oprindeligt indspillet af The Four Seasons i 1967 og gjort populært i moderne tid af Madcon i 2007.
Flere fædre, der var revet med ud denne aften, virkede til også at kunne vippe lidt med til tråden. Det er heller ikke langt fra dét, de selv hørte som unge. Mange af de klassiske rock-ikoner har tydeligvis inspireret gruppen til at holde den gamle flamme i live og sørge for, som David selv sagde i bandets sejrstale i Rotterdam: “Rock and roll never dies”.
Klassisk rock uden larm
Mange af elementerne under koncerten var også klassisk rock uden for meget larm og pyroteknik og halløj. De største gimmicks var crowdsurfing og at guitarist Thomas Raggi gik rundt blandt publikum, mens han spillede soloen til sit eget yndlingsnummer, “For Your Love”. Selvom frontmanden er ansigtet udadtil, var det klart Raggi, som var aftenens stjerne, med sit store talent og dygtige fingre, der spillede soloer som få i dag kan gøre det. Imponerende håndværk leveret med en attitude som man helst så det på de første farvefjernsyn for 50 år siden.
Det talent så publikum også på akustisk guitar, da Raggi og Damiano David stod alene på den lille scene bag lydpulten nede ved publikum, hvor de spillede to ballader, hvor David kunne få lov til at fremvise sin sangstemme som andet end en rusten, rocket lyd.
I Wanna Be Your Slave – igen
Desværre for sætlisten var lukkeren I Wanna Be Your Slave, hvilket havde været fint, hvis ikke nummeret allerede var blevet spillet én gang tidligere på aftenen.
Det sjove ved de klassiske træk i bandets stil, facon og lyd er kontrasten til deres fans: Den nye generation, som var til Måneskin tirsdag aften i Royal Arena, er hamrende ligeglade med min og mine kollegaers vurdering og min bedømmelse af koncerten. De går hjem på TikTok og poster deres bedste klip fra salen, mens de i spænding venter på fancams med de profesionelle billeder, de danske pressefotografer tog i løbet af aftenens tre første numre. De har set alle looks og performances fra hele touren og glædede sig bare til at opleve alt dét med deres egne øjne.
Før TikTok var det Twitter, før dét Tumblr, Myspace, samlinger af plakater fra teenageblade, samlekort, autografer, interviews i tv, avisklip, at bånde sine idolers nye sang direkte fra radioen. Så på den måde er alt, som det plejer. Rock and roll never dies.
Vil du se flere billeder af koncerten, så kan du klikke lige HER!
