For meget før det gode

Fredag aften indtog de engelske genre eroderende koryfæer i The Cure scenen i et næsten udsolgt Royal Arena. Med mere end 40 år siden debutalbummet, og en sætliste på 28 numre varende knap tre timer, kunne man frygte at bandet fra Crawley efterhånden blot spillede på rutinen. Den frygt blev ikke decideret modbevist, men gør det noget når ”rutinen” betyder en musikalsk optræden af så høj kaliber?

Hvis du har set The Cure spille før, så er det muligt at denne anmeldelse ikke vil indeholde meget nyt for dig. Bandet er en kendt størrelse efterhånden, og de har brugt mange mange år på at smøre maskineriet og få deres live optræden til at levere værdi for pengene, og det må man i den grad sige at de gør. Scenen var simpel og overskuelig, lyden var stort set lige i skabet, vokalen var stærk på den skrøbelige, ungdommelige, måde, men med den lange spilletid bliver det faktisk for meget værdi for pengene.

For mens lyden var god, og sætlisten da også gemte på en regulær hitparade efter små to timers ventetid, så bestod resten af sættet af mere eller mindre kendte skæringer trukket fra bandets dybe bagkatalog – og meget af det med et instrumentalt præg. Stemningen var generelt god, dog hørte jeg flere blandt publikum kommentere på den lange, og for dem hit-løse, sætliste, en kendsgerning der førte mange mod baren og områderne uden for selve koncert arenaen. Det er muligt at her er tale om en kultur jeg ikke er bekendt med, men at besøge områderne uden for selve koncerten, og finde dem proppet med folk der enten fester, køber øl og sodavand, eller blot sidder op af væggen og hviler, slår mig som aparte mens bandet spiller.

Det er dog ikke en hændelse jeg klandrer publikum for, for 28 numre og knap tre timer, ER en meget lang tid at være til koncert, og kun gjort længere af et band der gemmer deres hits til den anden encore og de sidste 30 minutter. Lyden var glimrende, stemningen var høj, den musikalske kaliber VAR høj, men for at besvare mit eget spørgsmål, ja det gør noget. Jeg kan ikke andet end drømme om hvordan en koncert med The Cure ville have lydt, havde de sammensat en mere hit-orienteret sætliste, og givet folket hvad de ville have.

Se også

Sidste koncert på dansk jord var ikke Mews bedste – og hvad så?

Mew startede helt tilbage i folkeskolen fejrede lørdag aften 30 års jubilæum foran mere end 10.000 af deres nærmeste venner og fremmede. Det blev en aften med timevis af hits fra hele bagkataloget, dog ikke en uden fejltrin. Men hvor tungt vægter fejltrin, når det gælder en koncert, som er ligeså meget en hyldest af tre årtier som et af danmarks mest unikke bands, som det er en underholdende lørdag aften?

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...
spot_img
André Sønderbæk
André Sønderbæk
Betaget af alt fra kaos til kosmos, fra mathcore til intimkoncerter med popdivaer og alt derimellem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her