Toto er synonym for musikalsk uovertruffenhed

Nærmest haltende kom Steve Lukather og Joseph Williams ind på scenen i Royal Arena, og selvom de ligner nogle, der var klar til plejehjem, så spillede og sang de to ældre herre så harmonisk og fyldestgørende, at selv de mindste hår på kroppen rejste sig. 

Der er egentligt ikke så meget, som har ændret sig i de mange år Toto har spillet sammen. Musikken i 1977 lød fantastisk, og musikken i 2022 i Royal Arena på Amager lød fantastisk. Koncertens første fire sange ”Orphan”, megahittet ”Hold the Line”, ”Till the End” og ”I’ll Be Over You” blev fremført med så meget karisma og elegance, at selv Dronning Margrethe ville blive misundelig over niveauet af stil.

Toto kunne i 2018 fejre deres 40-års jubilæum, hvor de spillede foran et udsolgt Forum. Fire år senere er Forum udskiftet med Royal Arena, men udsolgt er der ikke. Arenaen er blevet nedskaleret, og kun omkring 9.000 mennesker har fundet vej til koncerten.

Hvis de 9.000 personer vidste, at koncerten med legendariske Toto indebar en næsten ti minutter lang, ligegyldig keyboard solo fra Dominique “Xavier” Taplin, så ville antallet af publikum knap nok kunne fylde Lille Vega. Soloen tog pusten væk fra en koncert, hvis fire første numre formået at indkapsle selve definitionen på Toto.

Sikke en skam.

Foto: Camilla Lundbye

Stærkt comeback

Efter mavepusteren af en solo kom bandet stærkt tilbage med ”White Sister” og ”Pamela”, hvor Joseph Williams stemme viste sig fra sin bedste side. Det samme gjorde resten af bandet, som ifølge Steve Lukather bestod af nye og gamle venner.

Når venneflokken stod på scenen, så kunne man mærke, at de hyggede sig sammen. Under ”Kingdom of Desire” jammede bandet i over fem minutter, hvor alle hengav sig til musikken, og nød hinandens selskab. Energien smittede af, og hele arenaen blev hevet med ind øvelokalet. Desværre blev øvelokalet skiftet ud med endnu en lang, ligegyldig solo, denne gang med trommer, som igen tog pusten væk fra koncerten. Mange tog den lange solo som en chance for at få tømt blæren og fyldt fadøllen op. Jeg ville have gjort det samme.

Toto er notorisk kendt for deres popkultur og deres skiftende trends og stilskift, men selvom deres stilskift ændrer sig, så ændrer en mors kærlighed til sin søn sig aldrig. Steve Lukathers mor havde fortalt, at hendes Toto-favorit var ”I Won’t Hold You Back”, og derfor blev sangen dedikeret til hende under aftenens koncert. En gestus publikum kvitterede med fællessang og lommelygte-lys.

Foto: Camilla Lundbye

Musikalsk troværdighed 

Bandet leverede sang efter sang et tårnhøjt musikalsk niveau. Med ”Waiting for Your Love”, “Home of the Brace” og The Beatles coveret “With a Little Help From My Friends” sprang de skalaen. Det legendariske band har i deres levetid solgt over 40 millioner albums og været på over 25 tournéer, og med tournéen i 2022, Dogz of Oz Tour, sætter bandet stadig musikalske standarder utrolig højt.

Toto er synonym for musikalsk troværdighed, og da de spillede ”Rosanna”, forstod man hvorfor. En musikalsk geni-streg hvor begejstringen var euforisk. Det samme gjorde sig gældende for megahittet ”Afrika”, som Steve Lukather beskrev som ’That song’.

Besøger man Namibias ørken kan man støde ind i en kunstinstallation, som for evigt spiller den legendarisk sang. Efter lørdagens koncert ønsker man, at Toto spiller for evigt i Royal Arena.

Der hersker ingen tvivl om, at koncerten med Toto lørdag aften var velspillende fra start til slut. De startede utrolig hårdt ud, men to lange, kedelige soloer fik luften til at gå ud af ballonen. Heldigvis kom luften tilbage ved ekstranummeret ”Stop Loving You”, hvor der var kærlighed i luften.

Og stoppe med at elske Toto, det gør vi ikke efter lørdagens koncert.

Vil du se flere af fotograf Camilla Lundbyes billeder fra Toto koncerten, kan du klikke lige HER!

Foto: Camilla Lundbye

Setliste:

  1. Orphan
  2. Hold the Line
  3. Till the End
  4. I’ll Be Over You

Keyboard solo

  1. White Sister
  2. Georgy Porgy
  3. Pamela
  4. Kingdom of Desire

Tromme solo

  1. You Are the Flower
  2. I Won’t Hold You Back
  3. Waiting for Your Love
  4. Home of the Brace
  5. With a Little Help From My Friends (The Beatles cover)
  6. Rosanna
  7. Africa

Ekstra nummer

  1. Stop Loving You

Se også

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...

Gennemført disco extravaganza med Sophie Ellis-Bextor

Den 14. februar 2003 var den engelske sangerinde Sophie...

Tyler Childers gav Vega en magisk aften

På en støvet tirsdag aften i februar blev Store...

Laufey charmerede og fortryllede i Store Vega

Mens verden stod stille under pandemien, fandt islandske Laufey et publikum for hendes musik på TikTok. I aften er første gang hun spiller i Danmark, og spørgsmålet er: Kan Laufeys charmerende, moderne take på smooth bossanova jazzpop holde niveauet overfor et udsolgt Store Vega? Svaret: I dén grad!
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her