Spleen United fyrede den af i forstaden

Spleen er atter United. Vi så et band i topform på Stjernescenen, der tog kampen op mod Helmig på Bøgescenen.

Mørket havde endnu ikke sænket sig, da bandet går på scenen 21:30. De lægger hårdt ud, og fyrer deres store numre afsted uden pauser. Vi får Spleen united, 66, Peak fitness conditions, heroin unlimited og Misery inden Bjarke Niemann siger godaften Skanderborg.

Klubben Spleen Uniteds historie har budt på store højdepunkter, som deres 24 times koncert, From Sunset to Sunset, på Roskilde Festival. De har siden holdt pause, brudt helt op og nu er de samlet igen. I 2022 kom første single i ti år, Eat the Rich, og er tilbage på plakaten på landets festivaler.

Apatisk og stille publikum

Det ville have klædt bookerne at give Spleen Uniteds et senere spot. Spleens tunge synthesizer beats, gør sig bare bedst badet i scenelyset. Men igen, så havde vi måske været færre mennesker foran scenen, fordi fremmødet var stort lørdag aften. En stor del af publikum stod dog stille med hænderne i lommen, noget apatisk udtryk til en koncert med så meget smæk på. Det var nu ikke Spleen utd. skyld. Det gjorde ALT hvad de kunne, og havde bygget en skarp sætliste op. Det blev da også bedre senere i koncerten, i takt med at aftenmørket tog over.

Crowdsurfing med tamburin

Vi får en dejlig tung bas, der banker i pande og bryst, og der er en vanvittig energiudladning fra scenen. Da brormand Gaute Niemann tager den henover publikum, ansigten mod nattehimlen og en tamburin i hånden, kommer stemningen et par nyk op. Vi slutter med Suburbia og opturen fortsætter. Ja, Spleen kunne godt hamle op med Helmig. Spleen united fik sat gang i festen, i forstaden til Bøgescenen.

Spleen United, Smukfest, Smuk22
Foto: Lasse Lagoni

Se alle billederne fra koncerten HER.

Se også

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...

Aura Dione kæmpede bravt – men blev svigtet af lyden på Jelling

Fredag aften trådte Aura Dione ind på scenen ved...
spot_img
Allan Bech Kristoffersen
Allan Bech Kristoffersen
Nordjyde bosat i Silkeborg, og med livemusik som livret!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her