Malurt gav den fuld spade på deres comback på Smukfest, og vi kunne synge med på de gamle sange om både krig og kærlighed.
Falch og Co spilder ikke tiden med snak og lægger ud med Tilbage til Byen, Sidste station og Mød mig i Mørket. Det er primært det ældre segment af smukfests publikum, der har taget plads foran scenen her til aften.
Falch er en sublim frontmand, utrolig indlevelse og stemmen er stadig fremragende. Det er den originale besætning vi ser på scenen anno 2022, kun uden afdøde Peter Viskinde. Det er Peter Mors på trommer, Christian Arendt på leadguitar. Pete Repete på tangenterne, som “kun” har været med i 40 år(!), og Dia Nielsen på bas har fødseldag i dag, og runder 67 år, og kan nu gå på pensio, som det kommer gnækkende fra Falch på scenen.
Endnu et band lukker ned
Malurt er på comeback-og afslutningsturne, og kære læser, det er ikke Dem den er gal med. Der ER flere bands der takker af, og det føles som flere end normalt. Poul Krebs har netop spillet sidste festivaljob, Kashmir lukkede ned forleden og der går rygter om at Gnags også er igang med sidste turne.
Jeg husker en Michael Falch koncert, jeg så i fjernsynet i 80’erne, hvor der blev sunget om landet uden de høje bjerge. Bjergene er ikke blevet højere siden dengang, og selvom meget har ændret sig, så er frontmanden og Malurt for en stund tilbage. Tiden sætter sine spor, vi bliver ældre, no shit! Malurt kan dog se sig selv i spejlet, og sige at tiden ikke er løbet fra fra dem. Deres sange har stadig pondus, og vækker begejstring og gensynsglæde torsdag på Stjernescenen.
Kold krig og spøgelser
Det var ikke spøgelser, vi fik at se. Det var sprællevender mennesker i kød og blod. Og med vigtige tekster, både dengang og nu: “Var der en der råbte heil heil, så var det bare en menneskelig fejl. Tror du på spøgelser? Lad os sammen se dem gå igen og igen”.
Den kolde krig snakker vi igen om, efter Putins invasion i Ukraine. Vi ser igen verden vise tænder, som Malurt synger i sangen Kanonføde fra 1980. Krig, kanoner og frihed er gennemgående temaer i Malurts sange, som på Stormsoldater fra samme album. Gad vide om historien gentager sig? Vil der om 40 år på Smukfest, igen stå et band der synger om krig og bomber? Jeg har ikke hørt Ukraine nævnt fra scenen, eller set deres flag på pladsen. Det virker til at antidagligdagen på Smukfest har parkeret invastionen derhjemme. Malurts tekster fik ihvertfald rettet kompasset ind, og fortid og fremtid smeltede sammen for en stund.
Vi får også Den eneste i verden og Superlove sidst i sættet. Og så kunne vi rocke med, og synge “Åh u åååå!!”.
