Hugorm var on fire i Bøgeskoven

Simon Kvamm og Hugorm fik teltet på Smukfest til at koge, og publikum til at sno sig efter behag. Kvamm er løssluppen og slår sig løs. Vi fik en fest af et show med gutarfræs, crowdsurfing og gæsteoptræden fra en af Kvamms Silkeborgvenner.

Hugorm startede 2022 i den grå hal på Christiania i marts, og har siden snoet sig gennem koncerter og festivaler. Onsdag aften var det tid til at prøve kræfter med Smukfest for første gang. Teltet var proppet med forventningsfulde  folk, og de blev ikke skuffede. 

Bandmedlemmerne går på scenen, der er badet i røg og sort blåt lys, en for en. Hugorms trommeslager Árni Bergmann er iført matrostøj, og pumper åbningsmummeret Omvender afsted. Sidst bliver Simon Kvamm ført ind med bind for øjnene, og står med ryggen mod publikum, og messer linjen: “jeg håber bare I er der, når jeg vender mig om”.  Suspense der virker, og de var bestemt klar. Effekten udebliver ikke da frontmanden vender sig, og folk er igang fra start. Det var første af mange finurlige tricks, fra crowd-kontrol mesteren, vi får i løbet af koncerten.

Næste nummer er Bange for mig selv, og herefter møder vi Simon Kvamms indre stemme, som fra højtalerne kommenterer når forsangeren tager ordet mellem sangene, og den indre samtale er et gennemgående gennem koncerten. Stemmen synes Simon skal droppe at have et budskab, og istedet bare sige noget vrøvl og danse. “Det er jo det, du er kendt for”. Sådan bliver kunstneren pillet ned flere gange. Det lille teaterstykke er en god gimmick, og folk er vilde med det.

Hugorm, Smukfest, Smuk22
Foto: Lasse Lagoni

Crowdsurfing fra den semi professionelle speedwaykører

At stemningen er god, er en underdrivelse. Hænderne er oppe, og der danses og festes i teltet. Under nummereret Træmand crowdsurfer guitarist Morten Gorm, iført spansk guitar og der kvitteres med store smil fra bandet på scenen. Ja, crowdsurfing er et gammelt trick. Men hatten af for at gøre det under aftenens mest stille nummer. Og så er afstanden pludselig ikke så stor, som der synges i sangen. Igen et bevidst kneb, der virker. Alle tre bandmedlemmer nyder det første besøg i bøgeskoven, det er tydeligt. Simon Kvamm  hiver endda Baune, hans gamle Angora personlighed, frem fra gemmekassen, og citerer ham med “jeg får fanme gåsehuuui”. 

Kontakten med publikum holdes igang , og Kvamm dikterer hænderne op hos publikum. En gut på første række får også lov at synge/råbe med på Flyt dig lige. Det bliver en sær duet med Kvamm, der er mere sjov end direkte godt. De mange sjove gimmicks virkede for det meste, og det er skønt at se Kvamm løssluppen. Det koster måske et nummer eller to, og v i kunne godt have brugt nummeret Charles. 

Gæsteoptræden af Brian Lykke

Mod afslutningen af koncerten får vi Kong Alkohol og Himmeljuice som er skrevet til “damen” men iaften dedikeres til Skanderborg. Vi får endnu et højdepunkt med Badminton sangen, som er skrevet sammen med Frank Hvam. Selvom de danske badminspillere ikk får den kredit Frank mener de fortjener, så sender publikum fjerbolden tilbage over nettet med hop på stedet.

Under ekstranummeret Rejs dig op sæt dig ned, der i dagens anledning er et mash up med Freed from desire, valser Brian Lykke ind i bar overkrop, der blottes bag en sort morgenkåbe. Der spottes et par Silkeborg trøjer hos publikum, der elsker hvad de ser, og mobilerne ryger frem. Dem der missede koncerten, har helt sikkert fået sendt video af Lykkes frække dansetrin, fra den aften på Smukfest, hvor Hugorm var on fire.  

Hugorm, Smukfest, Smuk22
Foto: Lasse Lagoni

SE HELE GALLERIET HER

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Allan Bech Kristoffersen
Allan Bech Kristoffersen
Nordjyde bosat i Silkeborg, og med livemusik som livret!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her