Tobias Rahim var den største mand på Roskilde

Tobias Rahim er en ægte verdensmand, han har gjort sit indtog i både Mexico og Columbia. Men nu er han landet lige her, hvor han hører hjemme, i toppen af den danske hitliste, som han sikkert har erobret det seneste år. Med hits som ”STOR MAND” og ”Mucki Bar”, har han siddet solidt på tronen som kongen af dansk populær musik, og stod du blandt publikum foran Arena i dag, er du ikke i tvivl om hvorfor. Tobias Rahim væltede hele lortet.

I bagende sol i en ulidelig en hede kæmpede folk sig frem for at komme ind under teltdugen på Arena. Årsagen var åbenlys Danmarks nok mest populære popstjerne skulle indtage scenen kl. 14.00, og varmen var ikke nok til at skræmme den enorme menneskemængde, som rakte længere end øjet kunne se.

Publikums begejstring var tydelig, da lyden af ”Love i min DM” fra debutalbummet ”National Romantik” fyldte teltet, og den 2.05 meter høje stjerne trådte ind i hvide bukser og lædervest, som vi kender ham bedst.

Mange forbinder nok Rahim med fest og farver. Men bag de hede og sensuelle toner. Gemmer der sig både følsomhed og tyngde. Noget som publikum især oplevede under ”Stimulanser”, hvor følsomheden særligt skinnede igennem på Tobias Rahims fløjlsbløde vokal – faktisk så meget, at det var muligt at få gåsehud i den tropiske varme.

Stjernerne stod i kø for at synge med Rahim

Selvom både tidspunkt og placering virkede mere end malplaceret, blev eftermiddagens koncert en sand stjerneparade med gæster, der sammen med koncertens hovedperson havde været Orange Scene værdig.

Artigeardit satte sammen med Rahim ekstra gang i publikum med den nye single ”Bums For Eliten”. Niels Brandt fra Minds Of 99 lagde vejen forbi, og Burhan G viste også sig frem på scenen, da den forførende ”Op A Væggen” blev kombineret med ”Burhan G”. En gimmick der også kunne opleves, da Tobias Rahim fyldte Store VEGA i april.

Partner in crime Andreas Odbjerg gæstede naturligvis også scenen og fik det hele til at eksplodere i fællessang med ”STOR MAND”, som stadigvæk hitter massivt hos folket efter imponerende mange uger i toppen af de danske hitlister.

Tobias Rahim er gået fra at være en stor mand til den største.

Tobias Rahim sluttede på toppen med en hyldest til livet og en stor tak til både publikum og Gud. Inden han takkede af med sangen om hans onkels bodega ”Mucki Bar”, hvor Rahim har arbejdet, da han var en helt lille knægt.

Det kan godt være at Tobias Rahim feberdrømmer om at være en luder i Dubai, men det eneste publikum drømte om i dag var at være en del af den fest, som fandt sted på Arena.

Tobias Rahim er ikke længere en stor mand – han er den største!

Tobias Rahim, Roskilde Festival, RF50
Foto: Lasse Lagoni

Se Lasses fede billeder fra koncerten lige HER

 

 

 

Se også

spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her