Fontaines DC endte i tør monoton omgang

Fontaines DC åbnede Avalon på Roskilde Festival med laid back attitude, der skulle vise sig af være for laid back.

Roskilde Festivals Avalon scene blev, efter at have været lagt på brak i 3 år, skudt i gang med irske Fontaines DC. Forsangeren Grian Chatten havde vurderet, at det var en varm dag på dyrskuepladsen og entrerede scenen iklædt en hvid undertrøje, der undervejs i koncerten skulle komme på overarbejde i takt med at den energiske forsanger konstant hev i den. Denne skribent fik associationer til en ung Alex Turner fra Arctic Monkeys – Hvilket bestemt er et kompliment.

Energisk start udviklede sig til dødvande.

Chatten agerede i den grad front mand, og fik hurtigt tændt op i et sultent publikum. Det startede med rigelig intensitet og da det store hit fra bandets seneste album Skinty Fia, kom i 3. nummer,  fik det hurtigt menneskemængden til at kvittere med knutnæver og fællesråbende “heys”.

Fontaines DC @ Roskilde Festival 2022

Tempoet fortsatte de næste par numre indtil det, i vanlig stil for de fleste artister, midt i settet blev afbrudt af et par mere stille numre. Det er fint med temposkift. Fontaines DC er ikke pæn musik. Og det må godt være rodet. Men det var som om de bare fortsatte i det samme monotome gear. Den unge gut der kastede sig ud i crowdsurfing og gik i stå kort tid efter start, var meget symbolsk for koncerten. For det var tydeligt at publikum var tændte – der blev kvitteret med store klapsalver og hugen. Men det blev desværre ikke gengældt fra bandets side.

Nummeret Jacki Down The Line, der blev spillet i langsommere tempo end album versionen, lod til at skulle fungere som det store fælles skrål nummer. Det skete også kortvarigt, men desværre var der bare ikke nok blandt publikum, der kendte teksten.

Uforløst affære

Mod slutningen skete der endelig noget med numrene Boys In The Better Land og I Love You.  Koncerten havde bestemt gode elementer i starten og hen mod slutningen. Midten var bare meget lang og forsangerens undertrøje blev revet mere rundt end publikum.

Det kan diskuteres, om Fontaines DC bare var det forkerte band, til at åbne Avalon efter 3 års tørke, om de slet og ret bare havde en off dag i varmen eller om det bare er deres stage image. Det lod til mest af være det sidste.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Anne Mette Bak
Anne Mette Bak
Elsker musik. Især live. Vild med alt fra elektronisk, til blues og over i fee' dø'. Og så er jeg tosset med Den Sorte Skole.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her