Sammen danner Jesper Binzer, Jacob Binzer, Stig Pedersen og Laust Sonne rock-gruppen D-A-D, som har hærget den danske rockscene i 40 år, og fredag aften gik det ud over Copenhell.
Her spillede de en koncert, hvor energien var høj, gennemslagskraften stor og musikken var bedst, når det gik vildt for sig.
Der var noget helt særligt over aftenens D-A-D koncert. For første gang i bandets, men også Copenhells historie, har publikum skulle bestemme, hvilke 16 sange fra D-A-Ds massive bagkatalog der skulle spilles til fredagens koncert på Helviti-scenen og dermed udgøre sætlisten.
Koncerten startede med ”Isn’t That WIld” fra 1987 albummet Draws a Circle hurtig efterfulgt af ”Rim of Hell” fra 1989 albummet No Fuel Left for the Pilgrims. Til at starte med lød bandet voldsomt, og højtalerne på Helviti-scenen havde svært ved at følge med. Jesper Binzers sprøde vokal udeblev, og det var først ved ”Marlboro Man” fra 1986-albummet Call of the Wild, at lyden kom under kontrol.
De ældre D-A-D sange var omdrejningspunktet for hele koncerten. Bortsat fra ”A Prayer for the Lord” fra 2019 var alle sange, som bandet spillede undervejs, ikke yngre end 2000. Folk ville høre det gode, gamle D-A-D musik. Det forstår man godt.
Anmeldelsen fortsætter under billedet
Crowdsurfring til en ballade
D-A-D er et adrenalinbrusende actionrock band. De spiller farrock, når det er bedst, og bedst var det under ”Helpyourselfish” og ”Laugh ’n’ a 1/2”. Her var bandet fyldt med energi, og de fik publikum til at gå amok med fællessang, fadølskast – endda crowdsurfing. Og ja, ”Laugn ’n’ a 1/2” vil man nok betragte som en ballade. Og ja, der var crowdsurfing.
Der er nogle sange, som man altid kan være sikker på at D-A-D spiller. Noget andet man også være sikker på, er at Laust Sonne skal slå nogle trommer ihjel. Det fik han så sandelig også gjort fredag aften. Placeret i en lille tivolikarrusel, fik han ture, som selv de mindste børn ville være misundelig over.
Jo længere ind i sætlisten man kan, jo flere hits kom der – og jo vildere blev det.
I en lang afslutningsseance spillede bandet ”Bad Craziness” (som ifølge Jesper Bizner blev nummer et i afstemningen), ”Sleeping My Day Away” og ”It’s After Dark”. Med fyrværkeri fra Stig Pedersens hjelm, massive flammer fra scenens sider og en energi så voldsom, at man næsten frygtede, at publikum aldrig ville falde ned igen, var turen med D-A-D slut.
D-A-D stod øverst på plakaten for fredag, og at stå på samme scene, og dermed på linje med Metallica, Judas Pries og Kiss må have været en urealistisk oplevelse.
Koncerten med D-A-D fredag aften/nat på Copenhell, vil være en koncert, som man med stolthed ser tilbage på. D-A-D spillede som gjaldt det deres liv, og når man tænker på, at de i 40 år har spillet rockmusik i Danmark (og også andre lande), så er man glad for, at der ingen udsiger er til, at bandet går på pension.
Vil du se flere billeder fra D-A-D koncerten, så kan du klikke lige HER!
