Torsdag aften spillede den canadiske sangerinde Alanis Morissette i Royal Arena, hvor det nu 27-årige album Jagged Little Pill skulle fejres. Det helt store show udeblev, men musikken var i fokus som aldrig før.
Sidste gang jeg oplevede Alanis Morissette var på Tinderbox i 2018. Her spillede hun på det, som de kalder ‘Blå Scene’. Torsdag aften, i 2022, var den blå scene skiftet ud med royale rammer i Royal Arena.
Den omkring 100 minutter lange koncert startede ud med en video-kavalkade med højdepunkter fra hendes karriere, før hovedpersonen selv kom på scenen til lyden af “All I Really Want”. Det lød ikke godt, og lyden i arenaen var buldrede og overdøvede til tider vokalen.
Hendes medbragte band var i nogle af koncertens første numre, “Hand In My Pocket”, “You Learn” og “Forgiven”, som standhaftige tinsoldater. Der var ikke meget liv blandt dem, og det så ikke ud som om, at de havde kemi imellem sig. Lyden i arenaen var kritisable under de første 15 minutter, men efter 20 minutter kom der endelig helt styr på det.
Til gengæld sang Alanis Morissette som en engel og lød fantastisk igennem store dele af koncerten. Det var næsten som at høre pladen selv.
Anmeldelsen fortsætter under billedet
Show er ikke lig med koncert
Lad mig lige slå én ting fast: Koncerten med Alanis Morissette var ikke et show. Det var en hyldest til musikken. Derfor overraskende det mig, at jeg på vej til metroen overhørte flere utilfredse kommentar om koncerten. ”Hun gik jo bare rundt. Der var ingen dans”, Der var ingen storskærme” og ”Det var ikke et særligt fedt show”.
Og nej, mine kære venner. Der var ikke meget show over det, og det er der en god forklaring på: Det var ikke et show. Det var en koncert, hvor omdrejningspunktet var musikken. Hvis I ville have et show, så skal I købe billet til Harry Styles.
Jeg fornemmede ikke meget nærvær fra hende, og forbindelsen til publikum fandt hun aldrig. Jeg er dog heller ikke sikker på, at hun ønskede den forbindelse. Under koncerten blev der ikke sagt meget udover de standardiserede fraser som ”Thank you so much” og ”We are happy to be here”.
Til en stor fejring af en fantastisk plade, som efter 27 år stadigvæk holder, havde jeg forventet en historie eller to.
Anmeldelsen fortsætter under billedet
Tænker du på mig, da du knaldede hende?
Når Alanis Morissette næsten kan fylde Ørestadens arena med midaldrende personer med deres medbragte kærester og de i fællesskab stod med armene om hinanden, så er der altså noget om snakken: Alanis Morissette har en evne, som ikke mange har.
Når man kan få 13.500 personer til at skrige med deres fulde lungers kraft ”And are you thinking of me when you fuck her?” så ved man, at man stadig har en plads i folks hjerter efter 27 år. Netop under ”You Oughta Know” blev den opbyggende stemningen udløst i et stort jubeludbrud. Det var dét, som folk havde købt billet til.
Koncerten med Alanis Morissette var mere end blot en koncert. Det var en historie om at være foregangskvinde, om at have problemer med vægten og blive voksen i mediernes søgelys. Og om hvordan man kommer igennem det på den anden side, når man brænder så meget for musikken.
Nu har hun nået det stadie, hvor hun formentligt er bare, gerne vil have det sjov med musikken. Det havde hun torsdag aften i Royal Arena. Hun sang stadigvæk fantastisk, og selvom man ikke fik personen bag Alanis Morissette at se, så fik man set en koncert, hvor det for alvor er musikken, det drejer sig om.
Vil du se flere billeder fra koncerten, kan du klikke lige HER!
