I 2020, fem år efter verdens mest populære boyband, One Direction, annoncerede en pause på ubestemt tid, udgav Louis Tomlinson sit første soloalbum, som det sidste medlem af den populære ’drengeflok’. Mandag aften indtog han scenen i Forum Black Box og gav de dedikerede fans en oplevelse, de sent vil glemme.
Der er ingen tvivl om, at Louis Tomlinson er en populær herre, og lader du øjnene løbe ned over planen for hans verdensturné, spotter du hurtigt, at en stor procentdel af showene allerede er totalt udsolgt. Blandt publikum i Forum Black Box havde den unge stjerne bestemt også været længe ventet, og unge piger stod forventningsfulde klar foran scenen med ”Louis” skrevet i panden. Klokken 21.02 lød et kor af stemmer ”Louis, Louis, Louis”, hvorefter lyset i salen blev slukket. Baggrundstæppet med Louis’ signatursmiley lyste op, og fællesskrig fyldte Forum Black Box og skar sig helt ind i knoglerne.
”We Made It” bragede ud af højtalerene og kickstartede koncerten, i samme sekund blev popstjernen budt velkommen af et hav af sedler i luften med ordene ”You made it Louis”, et af aftenens fanprojekter. Den nærmest euforiske stemning blandt de dedikerede fans i salen blev kun fodret yderligere, da næste nummer var One Direction hittet ”Drag Me Down”. ”I wanna hear you sing every single word” lød det kækt fra popidolet, som selvfølgelig fik præcis, hvad han bad om.
Louis Tomlinson kom godt fra start og fik tændt en ild i publikum, som ikke kunne slukkes igen.
Larmende lyd lammede Louis’ vokal
Aftenens helt store skuffelse kan vi ikke skyde på den unge charmør, men derimod lyden, som aldrig kom til at fungere. En skam for Louis Tomlinson, hvis spinkle vokal ofte druknede i bandets arrangementer. Det var til tider direkte umuligt at høre, hvad han rent faktisk sang. Heldigvis var den dedikerede fangruppe klar til at agere backup og klarede selv at udfylde pladsen for den manglende vokal med en konstant fællessang i svingende lydstyrke.
Den personlige sang ”Two of Us” endte med et mudret omkvæd – en skam, da Louis ellers leverede sangen med en særlig nærhed, alt imens et hav af blåt lys lyste salen op fra publikums telefoner. Endnu et af aftenens fanprojekter, som tilførte fremførelsen af ”Two of Us” et ekstra touch, der gjorde momentet værd at huske.
Den dårlige lyd var at spore igennem størstedelen af koncerten, og hvis Tomlinson ikke blev overdøvet af bandet, så druknede han i aftens største kor, publikum. Af selv samme årsag fik Louis Tomlinson aldrig chancen for at brænde igennem med en overbevisende vokalpræstation. Til gengæld kunne han så meget andet, og jeg er overbevist om at de fremmødte fans alligevel fik præcis, hvad de havde brug for.
Stille, men charmende showman
Louis Tomlinson er ikke den mest udfarende showman, og på trods af flere års erfaring som boybandmedlem var hans moves forholdsvis begrænset til at vandre fra den ene side af scenen til den anden for til sidst at lande lige i midten med to hænder solidt plantet om mikrofonen. Charmen og kontakten til publikum var dog ikke til at tage fejl af. Når det kom til scenografi, var der ikke en finger at sætte, og sangeren blev bakket op af et effektfuldt sceneshow, hvor både storskærm, lys og effekter som fyrværkeri og konfetti fulgte ”popkoncertmanualen” til punkt og prikke.
Albummets titelnummer ”Walls” blev det sidste nummer, inden Louis fyrede konfetti af og forlod scenen. Her var Louis Tomlinsons store kærlighed til kongerne af britpop, bandet Oasis, ikke til at overse – hvilket i øvrigt også gjorde sig gældende på numre som ”Copy of a copy of a copy” og ”Habit”.
Da Louis Tomlinson atter traskede ind på scenen efter den obligatoriske ”Lå lå lå…” fra publikum, indledte han med ordene ”Copenhagen thank you for all your support. Let me take a picture” hænderne fløj i vejret hos publikum, som alle var mere end klar på at forevige mindet med popstjernen.
Herefter fulgte vores allersidste tur ned af memory lane med One Direction med nummeret ”Through the Dark”, som den unge charmør leverede ganske overbevisende inden den helt store afslutning fulgte med ”Kill my Mind”.
Selvom man ikke skulle tro, at det var muligt, fik stemningsbarometeret et nyk op og med fyrværkeri samt en energi, der var mindst lige så eksplosiv, sendte den unge brite de mange fans ud i den kolde martsluft med mindet om en aften, de sent vil glemme.
