Koncerten med Five Finger Death Punch i Royal Arena var et brag af en metalfest, hvor musikkvaliteten overgik sig selv sammen med et intenst nærvær.
Der gik ikke mere end to minutter efter, at Five Finger Death Punch gik på scenen i Royal Arena, til den ultimative metalfest for alvor startede. Til tonerne af åbningsnummeret ”Lift Me Up” demonstrerede Las Vegas bandet, hvordan det skulle klares. Med en fadøl i den ene hånd og et håndtegn kastet med den anden hengav publikum sig hurtig til Five Finger Death Punch og deres elegante, men samtidig vilde koncert.
Energiniveauet ved Ivan Moody, Zoltan Bathory, Jason Hook, Chris Kael og Charlie Engen var tårnhøjt allerede fra start. Der skulle såmænd heller ikke mere end to sange til, før at paletten med effekter var hele vejen rundt. Med sangene ”Trouble”, ”Wash It All Away”, “Jekyll and Hyde” og ”Sham Pain” var det ikke længere et spørgsmål om de 11.000 metal-elskere kunne holde til Five Finger Death Punch. Men et spørgsmål om Five Finger Death Punch kunne holde til Royal Arena.
Bandets debutalbum, The Way of the Fish, udkom i 2007 og solgte over en halv million eksemplarer i USA. Siden da er antallet af solgte albums for gruppen steget, hvoraf flere af deres plader siden har solgt over en million eksemplarer og blandt andet er gået guld. De har desuden modtaget et utal af priser, heriblandt prisen bedste live band ved SiriusXM Octane Music Awards i 2016. De er de måske stadig i 2020.
A cappella er det nye metal
Noget af det som var mest fascinerende ved Five Finger Death Punch, var deres evne til at holde et tårnhøjt niveau under hele koncerten. Særligt ved de højspændte, livlige og måske endda vulgære sange ”Bad Company”, ”Burn It Down” og ”Got Your Six” formår de at holde en elegant rød tråd igennem sangene, uden at de bliver grumset og ensformige. De bliver desværre også lidt for amerikanske, og det hele bliver lidt for pompøst.
Når bandet så ovenikøbet går ned i tempo og laver en a cappella version af megahittet ”Wrong Side Of Heaven” og ”Battle Born” uden at gå på kompromis med kvaliteten, så er der således tale om et band i verdensklasse.
Det man desværre kunne savne ved deres optræden, er en lidt mere kontrolleret brug af effekterne. Inden for de første tre sange fik man både set konfetti, flammer og lasere. Man kunne endda snakke om, at effekterne ved aftenens koncerten blev brugt for meget, og mistede derfor hurtig deres chok-effekten. Til gengæld blev man chokeret over, hvor god og stabil en vokal Ivan Mooney havde under ”Blue On Black” og ”Coming Down”, selvom han løb rundt på scenen med 100 kilometer i timen.
Metal er lige til at elske
Det er helt forståeligt, hvis man ikke kan få nok af Five Finger Death Punch. Derfor er det også oplagt at få fingrene i deres nye album, F8, som udkommer den 28. februar. Ved aftenens koncert var der desværre ikke noget at høre til den nye pladen, men hvis energiniveauet til aftens koncert nogenlunde afspejler energiniveauet på pladen, skulle der ikke være meget at komme efter.
I bedste Nephew-stil skulle Five Finger Death Punch finde ud af hvilken side af arenaen, som kunne råbe ’Burn Motherfucker, Burn Mortherfucker, Burn’ højest, men segmentet varede for lang tid. Hvis man kender Five Finger Death Punch, så ved man også, at Ivan Mooney tidligere har haft problemer med alkohol. Til aftens koncert hyldede han således sin egen to-års periode for ædruhed, men også en tilfældig mand fra publikums ædruhed. For en kort stund var den hårde facade væk, og Ivan Mooney lød som en mand af folket.
Afslutningsvis spillede de hittet ”The Bleeding”, hvor der udover et hav af konfetti også var musik i utrolig høj kvalitet. Det sidste trommeslag gik direkte i hjertet og satte derudover punktum for en utrolig gennemført koncert, dog med et overforbrug af special effects indhold. Bandet virkede utrolig nærværende hele vejen gennem koncerten, og formåede at vise den danske befolkning, at metal ikke er farligt og vulgært.
Metal er derimod lige til at elske.
