Grøn 2019 – En kedelig omgang

For anden gang nogensinde inviterer Grøn til fest på Tiøren i København, og med et tætpakket program med store danske navne, så burde det være umuligt ikke at høre en artist man kan lide til dagens Grøn på Tiøren.

Denne gang finder man Kato, SAVEUS, Alphabeat, Kesi, Carpark North, Anne Sanne Lis, Scarlet Pleasure og Dizzy Mizz Lizzy på plakaten. Alle koncerterne vil blive anmeldt af vores anmelder Nicolaj Sveiger, og artiklen her vil løbende blive opdateret med billeder fra vores fotograf Martin Kleisberg og anmeldelserne. I venstre side vil der være bedømmelseprocenter fra hver koncert. Skalaen er fra 1 til 100 og bliver vurderet af anmelderen.

Kato kl. 13:00 og kl. 17:30 på Ghettoblasterscenen

Da pladsen blev åbnet klokken 13:00 gik der ikke mere end et par sekunder før Kato var at finde på Ghettoblasterscenen. Ghettoblasterscenen var et nyt tiltag, som Grøn præsenterede sidste år, hvor der allerede er musik fra pladsens åbningstidspunkt. I år var ingen undtagelse.

På Ghettoblasterscenen stod den erfarne DJ Kato og spillede op til en tidlig middagsfest. Blandt sine egne sange spillede han både brødstykker af ”Celebrate Life”, ”Fuck Hvor Er Det Fedt (At Være Hip Hop’er)” og ”Sjus” til stor begejstring for det svedende publikum, der havde fundet vej frem til pladsen i den bagende sol. Det fede ved Ghettoblasterscenen er, at den er placeret i midten af pladsen. Lige meget hvor du står, har man mulighed for at høre musikken fra Ghettoblasterscenen.

Senere på dagen stod Kato der igen, og nu var det sammen med Brandon Beal. Denne gang spillede Kato blandt andet “Copenhagen Girls”, “Alive” med Electric Lady Lab, “Never Let You Go” og “Hey Shorty” Denne gang havde Kato taget endnu flere røgkanoner med, og overraskende med en længevarende grøn røgbombe.

Kato, Grøn Amager
Foto: Martin Kleisberg

SAVEUS kl. 13:45 på Nova scenen

Selvom der er en kæmpemæssig størrelsesforskel fra at åbne Orange Scene i 2018 til at åbne Novascenen på Grøn 2019, så formåede SAVEUS stadig at vise Amager deres karakteristiske musikalske stil frem for de få fremmødte.

Selvom Grøn er en omrejsende festival, så har de problemer med de tidligste koncerter ligesom alle andre festivaler i Danmark. I denne omgang gik det ud over SAVEUS. Med sange som “Will Somebody Save Us”, “Everchanging” og “Time Can Heal A Man” fik de få tusinde mennesker på Amager en god rusketur, og selvom energien blandt publikum ikke var den højeste, så var energien på scenen ikke til at tage fejl af: Den var høj.

Selvom SAVEUS er bedre når de har deres lyseffekter med sig, så imponerede bandet alligevel mens solen stod skarpt og højt på himlen. Efter en halv times kamp med publikum, så overgav publikum sig alligevel til SAVEUS og hengav sig 100% til afslutningssangen “Himalaya” som var fuldstændig fantastisk fremført.

SAVEUS, Grøn Amager
Foto: Martin Kleisberg

Alphabeat kl. 14:40 på Grøn Scene

Det er på en måde noget historisk over at opleve Alphabeat på Grøn. Koncerten ved Grøn på Amager er nemlig Alphabeats første koncert på dansk jord siden annonceringen af deres genforening efter seks års pause. 

Og sikke en koncert det var. 

Selvom seks års pause får de fleste ud af træning, så var Alphabeat i absolut topform tordags eftermiddag. Fra koncertens første sang “1000 Nights” var energien fra Stine Bramsen, Anders Stig og resten af bandet fuldstændig svimlende høj. Med hits som “Heat Wave”, “Vacation”, “Boyfriend”, “The Spell”, “Touch You Touching You” og “Fascination” var koncerten en hitparade fra start til slut. 

Alphabeat ved hvordan man skal gøre et publikum tilfredse, og torsdag eftermiddag viste de, trods seks år pause, at de stadig er nogle af bedste i branhcen. På intet tidspunkt under koncerten faldt niveauet, og de holdte deres høje humør og fantastiske energi hele vejen igennem koncerten. En koncert som desværre sluttede alt for hurtigt.

Alphabeat, Grøn Amager
Foto: Martin Kleisberg

Kesi kl. 15:40 på Novascenen

Hvis der er nogle der har købt deres Grøn billet på grund af Kesi var på plakaten, så burde de bede om en refundering. Koncerten med Kesi var nemlig en kedelig affære uden noget særligt over sig.

Han kom, han sang, han skred. Sådan virkede det hvertfald torsdag eftermiddag efter Kesi gik fra Novascenen. En koncert med hits som “Ekstra”, “Kom Over” og “Søvnløs” havde Kesi ellers gode muligheder for at gøre Grøn mindeværdig. Istedet lød koncerten som en tilfældig Kesi playliste fra Spotify, hvor internetforbindelsen var svingende.

“Grøn, er I kommet for at se nogle fede koncerter?” spurgte Kesi, og svaret fra publikum var et højt råbende ja. Kesi koncerten var bare ikke en af dem. Kesi sluttede koncerten af med sangen “Mamacita” som var en af de bedre sange under koncerten. Her virkede Kesi også selv til at have en masse energi og lysten til at være tilstede. 

Kesi, Grøn Amager

 

Carpark North kl. 17:30 på Grøn Scene

Selvom Jacob Haugaard sagde, at drengene fra Carpark North ville rive publikum midt over, så var der efter koncerten vist kun tale om en lille skramme. Lau Højen gjorde i sit efterhånden karakteristiske sorte outfit og sin hvide guitar et ihærdigt forsøg. Eftermiddagskoncerten med Carpark North var for rockede og larmende til publikums smag.

Selvom Carpark North har utrolig glimrende sange som “Raise Your Head”, “Burn It Up” og “32” hvor Stine Bramsen på sidstnævnte sang kom på scenen, så var det som om, at det ikke var helt nok. Koncerten varede i næsten 60 minutter, og flere gange var det som om, at bandet var gået i stå.

Da den danske sang ”Håb” blev spillet forandrende alt sig. Der er noget fuldstændig magisk over rockmusik, når det bliver fremført på dansk. Det var fuldstændig fascinerende at overvære. Det som også gør Carpark North så interessant at lytte til er deres eksperimenterende lyd. Mellem ”Save Me From Myself” og megahittet ”Transparent and Glasslike” eksperimentere gruppen med robotstemmer, lange mellemspil og gentagelser af sætningen: ”Hele pladsen klapper”.

Carpark North kan NOGET. Desværre var det blot lidt kedeligt på Grøn.

Carpark North, Grøn Amager
Foto: Martin Kleisberg

Anne Sanne Lis kl. 18:20 på Grøn Scene

Da Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen fortalte hele Danmark, at gendanner Anne Linnet Band i en ny form ‘Anne Sanne Lis’ og ville turnere hele landet rundt, så var det utrolig spændende. Når de så igen annoncerede, at de tager med rundt på Grøn, så var det også spændende. Torsdag aften tog vi fejl. Luften var nemlig allerede gået ud af ballonen.

Efter en kedelig start med “You’re Crazy” fortsatte sangerinderne enkeltvis imens de spillede nogle af deres største hits. Sanne Salomonsen sang “Det Er Ikke Det Du Siger”, Anne Linnet spillede en hurtigere version af megahittet “Glor På Vinduer” og Lis Sørensen sang “Mine Øjne De Skal Se”. Det er tre sangerinder som hver især har lavet et utal af sange, og med det korte program, så er der ikke plads til særlig mange sange. Med “Hvis Du Forstod”, “Venus” og “Indtil Dig Igen” fik damerne fremført hver sit.

Alt i alt var Anne Sanne Lis ikke nogen succes på Grøn. De virker ikke til at have kemi mellem sig. Det virker mere som om der stadig er nogle interne stridigheder. Gentagende gange afbrød Anne Sanne før Lis overtog samtalen igen. Gad vide om det er derfor rynkerne kun bliver større. Grøn ville have fået mere ud af at hyre en af damerne i stedet for alle tre. Så ville der også være en mere uddybende musikalsk gennemgang. Den kvalitet der var, kom først til sidst ved sangene “Smuk Og Dejlig” og “Den Jeg Elsker, Elsker Jeg”. De var til gengæld også utrolig gode.

ANNE SANNE LIS, Grøn Amager
Foto: Martin Kleisberg

Scarlet Pleasure kl. 19:30 på Novascenen

Scarlet Pleasure er efterhånden et af de bands i Danmark man har hørt et utal af gange. Det kan derfor blive rigtig trættende at høre det samme band flere gange. Det er ingen undtagelse med Scarlet Pleasure.

Det er derfor mig en kæmpe gåde, hvorfor man som arrangør af Grøn booker Scarlet Pleasure. Der er så mange utrolig fede navne i den danske musikbranche som ikke har været på Grøn før. Benal eller Folkeklubben ville være oplagte valg. Det kunne også være en legende som Birthe Kjær der kunne kigge forbi Grøn.

Når det så er sagt, så spillede Scarlet Pleasure en solid koncert på Grøn torsdag aften. Med sange som “Good Together” og “What A Life” spillede de publikum varme inden Dizzy Mizz Lizzy gik på scenen som det sidste navn. Scarlet Pleasure havde utrolige lydproblemer under “Heat”, hvor lyden på mystisk vis blev skruet op og ned hele tiden. Under “24/7” og “Limbo” var lyden under kontrol, og her virkede Scarlet Pleasure også sikre i sin udstråling.

Desværre var Scarlet Pleasure uden noget kant og, virkede ret ligeglad med deres show.
Måske er det blevet deres gimmick?

Scarlet Pleasure, Grøn Amager
Foto: Martin Kleisberg

Dizzy Mizz Lizzy kl. 20:35 på Grøn Scene

Selvom det er ikke er første gang Tim Christensen er på Grøn, så er det første gang at gruppen Dizzy Mizz Lizzy er på Grøn. Der er bare noget specielt over dem hver gang man hører dem. 

På en eller anden mærkelig måde, så føles musikken Tim Christensen og co. laver som ny hver gang man hører det. Man bliver overrasket over hvor godt det, men samtidig også forvirret over hvor ensformig det kan blive. Til aftens koncert var det med blandede følelser. For Dizzy Mizz Lizzy har med både “Brainless”, “Barbedwired Baby’s Dream” og “Love Is A Loser’s Game” lavet klassikere der aldrig går af mode. Desværre lød det også ret ens. 

Dizzy Mizz Lizzy havde hængt et rigtig stort bagtæppe op, og under “Made To Belive” blev det brugt rigtig godt. Bandet havde nemlig taget otte flammekanoner med, som blev ekstra tydelige, da de stod i stor kontrast til tæppet. Afslutningvis spillede de deres største hit “Silverflame”, og selvom der ikke var mange mennesker på pladsen, så var øjebliket stadig mindeværdigt. 

Dizzy Mizz Lizzy, Grøn Amager
Foto: Martin Kleisberg

Sammenlagt:

Med undtagelse af Alphabeat og Kato, så var Grøn 2019 en kedelig omgang. Der mangler en stor omgang fornyelse før at Grøn kan blive så specielt som det engang var og artister som Scarlet Pleasure, Carpark North og Anne Sanne Lis er bare ikke vejen frem. Jeg håber at Grøn ryster posen næste år, og laver en smule fornyelse. I hvert fald på musiksiden.

Vil du se flere billeder fra dagens Grøn på Tiøren i København, så kan du klikke lige HER!

 

 

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her